Dovista, der er ejet af fonden bag Velux, står bag en række ledende facadevinduesbrands i Skandinavien og er markedsudfordrer på det britiske og irske marked.
De er nu gået sammen med Arbonia Windows Division, som er aktiv i Centraleuropa, med stærke positioner i Polen, Schweiz, Slovakiet og Tyskland. Et sandt fornuftsægteskab, siger Allan Lindhard Jørgensen, CEO & President for Dovista.
– Vi har haft en meget positiv dialog med Arbonia AG og Arbonia Windows Division. Det er tydeligt, at vores ambitioner, strategier og kulturer vil passe godt sammen, og at vores virksomheder komplementerer hinanden. Med købet får vi adgang til nye markeder, produkter og produktionskapacitet, og vi styrker vores samlede viden og kompetencer. Det skaber et stærkt udgangspunkt for at hjælpe flere kunder i Europa med at bringe mere dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i deres hverdag.
Det nye selskab får flere end 6500 medarbejdere og bliver en betydende producent af facadevinduer og -døre i Europa.
Målet er vækst
Begge virksomheder har årtiers erfaringer med atproducere facadevinduer og -dørløsninger til deresrespektive markeder.
Mens Dovistas produkter er fremstillet i træ og træ/aluminium, har Arbonia Windows Division særlige kompetencer inden forPVC og PVC/aluminium. Det betyder, at de to virksomhedersgeografi, produkter og produktionskapacitet komplimenterer hinanden.
– Med købet udvider vi Dovistas brandportefølje med fire stærke brands og bliver dermed en betydende producent af facadevinduer og -døre i Europa. Og vi har mod på mere. Opkøbet betyder, at vi kan opnå yderligere skalafordele og fortsætte med at industrialisere vores værdikæde. Det skaber et stærkt afsæt for vækst både i nuværende og nye markeder, siger Allan Lindhard Jørgensen.
Opkøbet er først og fremmest offensivt. Dovista forventer synergier ved bedre udnyttelse af hinandens produktionskapacitet og know-how. Herudover ser den danske virksomhed flere muligheder for fælles vækst i nye markeder og for at drage fordel af denstørre produktportefølje. Aftalen skal nu godkendes af konkurrencemyndighederne.