Det kunne være blevet Danmarks suverænt højeste bygning, det 320 meter høje tårn, som udgjorde den mest iøjnefaldende del af Bestseller Tower & Village i midtjyske Brande – men nu er det særdeles tvivlsomt, om byggeriet nogensinde bliver til noget.
Anders Holch Povlsen, der er ejer og administrerende direktør hos Bestseller udtaler sig nemlig til Børsen angående byggeplanerne. Og det er ikke opmuntrende læsning, hvis man går rundt med en skyskaber-entusiast i maven.
– Nej, det er slet ikke noget, vi beskæftiger os med. Det er lagt væk, og det er kommunen også orienteret om. Det var et sjovt og skørt projekt, men lige nu har vi 100 andre ting, det er mere relevante at beskæftige sig med, siger Anders Holch Povlsen til Børsen.
Anders Holch Povlsen uddyber, at projektet med den 320 meter høje tårn ligger i allernederste skuffe.