Måske kender du besværet med at få monteret vinduet korrekt eller hængt skabet i vater. Det er tungt, der skal op til flere kiler til og gerne to mænd til at holde emnet på plads. Men med Viking arm er opgaven oftest løst uden makker. Den erstatter de klassiske plastik kiler, klodser og luftposer.
Armen er et præcisionsværktøj, der gør det lettere at løse monterings- og konstruktionsopgaver alene. Værktøjet anvendes f.eks. til præcisionsløft ved montage af vinduer, plader, møbler, ventilationssystemer, hårde hvidevarer m.m. Armen kan også benyttes til at presse det sidste gulvbræt på plads eller justere skæve terrassebrædder.
Stangen på Viking Arm kan vendes 180 grader, således at armen kan presse to elementer sammen som en hurtigtvinge. Da armen kan håndtere hele 150 kg og har en bred løfteflade, kan tunge to-mands opgaver løses af blot én.