Forsvaret smider bombe i sag om BIG-tårne i Esbjerg

Det højeste af de tre kaktustårne kan muligvis forstyrre Flyvestation Skrydstrups radar 54 kilometer væk, hvilket får militæret til at gøre indsigelse mod byggeriet.
Først var det fiskelugt, der var problemet med BIG's byggeri i Esbjerg. Nu udgør det højeste tårn tilsyneladende også en sikkerhedsrisiko. Illustration: BIG.
Først var det fiskelugt, der var problemet med BIG's byggeri i Esbjerg. Nu udgør det højeste tårn tilsyneladende også en sikkerhedsrisiko. Illustration: BIG.

Det højeste af de i alt tre tårne tegnet af BIG, der render op i 17 etager og i alt 61 meter, kan ifølge Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse begrænse anvendelsen af Forsvarets TPS-radar på Flyvestation Skrydstrup. Planforslaget vil i givet fald stride mod Forsvarsministeriets varetagelse af nationale interesser, og det har fået forsvaret til at gøre indsigelse i høringsfasen. Det skriver jv.dk.

Forsvarsministeriet har vetoret, og derfor arbejdes der lige nu på højtryk i den kommunale forvaltning med at undersøge sagen nærmere og få styr på, hvilke løsninger, der eventuelt kan udarbejdes. I modsat fald er der en risiko for, at forsvarets radar kan ende med at forhindre byggeriet af det højeste tårn. Formand for udvalget for plan og miljø Karen Sandrini (S) er fortrøstningsfuld i forhold til kaktus-tårnenes fremtid i Esbjerg:

– Hvis en 61 meter høj bygning er et problem for radardækningen, er der godt nok mange byggerier, der ikke kan lade sig gøre, udtaler hun til Jydske Vestkysten.

Relateret indhold