Hvad er CCS?
- CCS= Carbon Capture and Storage = fangst og lagring af CO2
- – En meget stor del af Jordens CO2 befinder sig i undergrunden. Under naturlige omstændigheder sendes der kun lidt ad gangen ud i atmosfæren, for eksempel ved vulkanudbrud.
- – Afbrænding af fossile brændsler som olie, kul og gas har imidlertid forstyrret dette naturlige kredsløb og skubbet Jordens naturlige CO2-kredsløb ud af balance, fordi meget store mængder CO2 er blevet sendt ud i atmosfæren på kort tid.
- – CCS kan hjælpe med til at genetablere balancen ved at indfange noget af denne overskydende CO2 og sende den tilbage i undergrunden, så balancen i CO2-kredsløbet på sigt kan genoprettes.
- – Selve reservoiret skal bestå af bjergarter med mange velforbundne porerum af en vis størrelse, så CO2’en kan fordele sig ud i hele reservoiret. Sandsten er en velegnet reservoirbjergart.
- – Reservoiret skal ligge i en dybde på mere end 800 meter, da CO2 ved denne dybde overgår til en tilstand, som fylder 300 gange mindre på grund af højt tryk og temperatur.
- – For at CO2’en ikke begynder at sive op igen skal reservoirer have et overliggende lag af ugennemtrængelige bjergarter med meget få og/eller små porerum med dårlig forbindelse mellem hinanden, f.eks. lersten.
- – Teknologien har eksisteret i over 40 år og fungerer ved delvist at efterligne Jordens egen CO2-cyklus. Her udveksles CO2 hele tiden mellem atmosfæren, havet, undergrunden og levende organismer.
- Kilde: GEUS
I 2005 fastslog FN’s klimapanel (IPCC), at kampen mod klimaforandringerne højst sandsynligt ikke kunne baseres på én enkel teknologi, men derimod et samspil mellem mange teknologier, der supplerer hinanden. I den sammenhæng blev CCS (se faktaboks) fremhævet som en vigtig del af det teknologisamspil, blandt andet fordi det er en sikker, velafprøvet teknologi, der ikke først skal udvikles og testes, men allerede fungerer.
På den baggrund har Energistyrelsen udviklet et forslag til, hvor CO2-lagring på land og kystnært evt. kan finde sted, og er kommet med otte konkrete lokationer. Fem på land og tre til havs: To på Sjælland, en på Lolland, to i Jylland, to i Skagerrak og en i Nordsøen (se kort nedenfor).
CO2 indfanges ved at filtrere røggassen fra CO2-kilder som industri og energiproduktion. Den indfangede gas komprimeres og transporteres via en rørledning eller skib ned i undergrunden til et egnet reservoir.
I den danske undergrund findes der mange steder, hvor der er et forseglende lag af lersten oven på. Danmark har derfor stort potentiale til lagring af CO2, og beregninger har vist, at undergrunden formentlig kan indeholde op til 22 mia. ton (GT) CO2.
Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau. Der kan etableres CO2-lagring både på land og til havs, da de underjordiske reservoirer er ens.
Kan skabe milliardeksport
Både Dansk Industri og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ser kæmpe perspektiver og store gevinster i den nye teknolog.:
– Potentialet i CO2-fangst og lagring er enormt. Det kan ende med at skabe en helt ny industri i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det vil generere rigtigt mange nye arbejdspladser, siger Troels Ranis, der er branchedirektør i DI Energi.
Philip Fosbøl, der er forsker på DTU, forudser endda, at det kan ende som Danmarks nye eksporteventyr:
– Det kan skabe en milliardeksport for Danmark – ligesom vi har set med vindmølleindustrien – men det er klart, at det kræver massive investeringer. Det gælder uanset, hvilken teknologi vi vælger at prioritere på vejen mod den grønne omstilling.
Seks ugers høring
I Danmark er der blevet forsket i CCS i flere årtier, og derfor har vi allerede en stor viden om mulighederne for CCS i Danmark. For at få et CCS-anlæg i gang på dansk territorium skal der dog foretages flere undersøgelser af geologien på konkrete lokationer for at være helt sikker på, at man vælger de bedst egnede lagringsområder.
I første omgang har Energistyrelsen igangsat en høring på seks uger fra d. 2. november 2022 til d. 14. december 2022, så de strategiske miljøvurderinger for planen og bekendtgørelsen kan afgrænses.
Høringsmaterialet til plan for udbud af geologisk lagring af CO2 på land og kystnært finder du her.
Den næste offentlighedsfase vil blive gennemført medio 2023.
Læs også: Aalborg Portland vil indfange og lagre CO2
I høringsfaserne får borgere, erhvervsliv og myndigheder mulighed for at komme med spørgsmål og kommentarer til Energistyrelsens forslag til afgrænsningen af de pågældende miljøvurderinger og til det videre arbejde.
Energistyrelsen afholder dette efterår fire borgermøder i de områder, der er omfattet af planen:
Rødby: 14/11
Havnsø: 15/11
Viborg: 16/11
Hanstholm: 17/11
Tilmelding til dialogmøderne kan ske her.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';