Balder laver nyt boligprojekt i Hillerød

Ejendomsselskabet har valgt Raundahl & Moesby som totalentreprenør til boligprojekt med 127 lejligheder.
Campus' er udviklet i samarbejde med Sjælsø Management og skal opføres af Raundahl & Moesby. Visualisering: Balder Danmark.
Campus' er udviklet i samarbejde med Sjælsø Management og skal opføres af Raundahl & Moesby. Visualisering: Balder Danmark.

Det svenske ejendomsselskab Balders danske datterselskab har erhvervet en byggegrund centralt i Hillerød. Planlægningen er i fuld gang og allerede medio 2020 forventes 127 nye lejeboliger at stå færdige.

‘Campus’, som byggeriet kaldes, bliver dermed Balders første danske ejendom uden for Københavnsområdet. Selskabet har også et boligprojekt i gang i Høje Taastrup, som Dagens Byggeri omtalte forleden, men dette forventes først afleveret i begyndelsen af 2021.

Projektet er udviklet i samarbejde med Sjælsø Management og Raundahl & Moesby er valgt som totalentreprenør på projektet.

Byggeriet opføres i den nye bydel, Stationszonen.

Balders byggeri opstartes nu og færdiggøres medio 2020. De første lejere forventes dog allerede at kunne flytte ind i første etape ved begyndelsen af 2020.

Den færdige ejendom kommer til at bestå af en trekantet karré i tre til fem etager med afrundede hjørner og i varierende højde. Samlet bliver ejendommen på 10.650 kvadratmeter boligareal, hvor lejlighederne pga. formen på ejendommen bliver meget varierende i deres udformning og størrelse.

Relateret indhold