Hvad blev der egentlig af knægten på den borede knallert?

Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering i Arbejdsgiverne. Pressefoto.
Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering i Arbejdsgiverne. Pressefoto.

Forleden talte jeg med en virksomhedsejer, der sagde: “Hvad blev der egentlig af knægten på den borede knallert? Det kan godt være, han ikke var den bedste til dansk og matematik, men han interesserede sig for mekanik, som er det, jeg skal bruge – og så havde han puls. Sådan nogle unge mennesker savner jeg”.

Virksomhedsejeren må erfare, at det er længe siden, at den type drenge bankede på hans dør. Nærmere bestemt er det otte år siden. Og det ærgrer ham. For han kunne nemlig noget, den knægt. Han havde viljen til at smøre ærmerne op og rode med tingene, for at få dem at løbe hurtigere. Sådan én kunne han lære rigtig meget.

De drenge er der desværre blevet længere og længere i mellem, og nu er de nærmest forsvundet, mener virksomhedsejeren. Og det fik ham til at spekulere over, hvordan det egentlig kan være. Her falder tanken på alt den snak om videnssamfund, som politikere var med til at slå til lyd for i starten af 00’erne. Her sagde man, at fremtiden var alt det, man skulle læse sig til – hvorimod den praktiske udførelse og produktionen af alle vores kreative idéer, dem kunne man lade andre lande om.

Sådan gik det som bekendt ikke helt. For kreativitet foregår ikke kun på et stykke papir. Der var noget om, at vi først og fremmest skal konkurrere på det, vi er bedst til – men at tro, at produktionen ikke er en del af denne kunnen, det var en fejlslutning. Og i dag står vi så med ungdomsårgange, der mest fokuserer på det akademiske.

Det har politikerne erkendt, og man er i fuld gang med at vende skuden. Man har fokus på øget prestige, ministre uddeler priser til unge håndværkere, og der er stor bevågenhed ved konkurrencer i håndværksmæssig kunnen som DM i Skills.

Så hvorfor traske mere rundt i det? Fordi det simpelthen mest bliver ved snakken. Vi har ikke fået flere unge på erhvervsuddannelserne. I år var det kun 18 procent af en ungdomsårgang, der valgte en erhvervsuddannelse – det var det også sidste år. Konsekvensen er virksomheder, der må sige nej til ordrer. Og senest har regeringen med finansloven sørget for, at erhvervsskolerne har 100 millioner kroner mindre næste år.

Alle de kræfter man brugte på at tale produktionsdanmark, knægte på knallerter med olie under neglene og hele den del af Danmark ned, skal vi nu bruge på at tale dem op igen. For vi savner knægten på den borede knallert. Vi har faktisk lidt svært ved at undvære ham.

Relateret indhold