Konference om fremtidens boliger

Parterne bag Nordic Built - Living in Light projektet inviterer til nordisk konference med fokus på transformeringen af eksisterende bygninger og boliger så de opfylder moderne levestandarder.
Grundejernes Investeringsfond og Københavns Kommune inviterer til nordisk konference med fokus på transformeringen af eksisterende bygninger til moderne boliger. Foto: Colourbox.
Grundejernes Investeringsfond og Københavns Kommune inviterer til nordisk konference med fokus på transformeringen af eksisterende bygninger til moderne boliger. Foto: Colourbox.

Byggebranchen oplever i disse år et stigende pres fra befolkningstilvæksten i byområderne, og pladsmanglen i byerne betyder blandt andet, at der bliver stillet nye krav til de eksisterende bygninger, så de kan efterkomme forventningerne til en moderne bolig. Konferencens omdrejningspunkt bliver derfor, hvordan byggebranchen kan være med til at transformere eksisterende bygninger til moderne boliger, hvor især dagslyset kommer til at indgå som et centralt element.

Konferencen er en del af Nordic built – Living in Light projektet, som sætter fokus på at undersøge, hvordan vi konceptuelt kan renovere ældre etageejendomme i nordiske byer, så de bliver tilpasset en moderne, nordisk livsstil, fremmer sundhed og er smukke og miljøvenlige, men samtidig tager hensyn til at bevare bygningens udtryk i byen.

Programmet på konferencen byder blandt andet på forskellige oplægsholdere fra hele norden, og derfor vil konferencen også primært foregå på engelsk. Derudover vil der være indlagt sessioner med debat samt rig mulighed for at netværke med de resterende deltagere på tværs af energi- og byggebranchen.

Arrangementet finder sted d. 23. maj i København. Program og tilmelding her.

Relateret indhold