Dansk Byggeri vil styrke anvendelsen af it

Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Bygge- og anlægsbranchen har et stort it-potentiale, som endnu ikke udnyttes. Tal viser for eksempel, at kun én ud af fem af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen gør brug af it-værktøjer til ressourceplanlægning, mens der er tale om 42 procent i gennemsnit for alle brancher.

Det har konsekvenser for produktiviteten i branchen. Det rammer dels den enkelte virksomheds indtjening, men også bygge- og anlægsbranchen som helhed.

For at fremme udviklingen har Dansk Byggeri udviklet en ny strategi for den digitale udvikling i bygge- og anlægsbranchen, der tager afsæt i ti konkrete initiativer. Fokus er især på at skabe større enighed om, hvordan og hvilke informationer der skal udveksles gennem it – med det formål at gøre det mere overskueligt. Der kan hentes meget på den korte bane.

Næsten halvdelen af medarbejderne i branchen har allerede nu adgang til internettet gennem arbejdstelefonen. Men det kniber med teknologifærdighederne, da kun 13 procent af branchens virksomheder i 2014 tilbød deres ansatte efteruddannelse i brugen af it. I alle brancher var der tale om hver fjerde medarbejder.

Der er også et potentiale, hvis virksomhederne i højere grad bruger it, når der regnes på tilbud frem for at have gang i papir og lommeregner, ligesom der også er noget at hente, hvis papirbunken af timesedler flyttes over på computeren.

Læs mere om udviklingsinitiativerne her.

Relateret indhold