Vi er klar til den digitale fremtid

Thomas Träger, adm. direktør i Schneider Electric.
Thomas Träger, adm. direktør i Schneider Electric.

Krisen er ved at være forduftet, og der er langsomt kommet gang i byggeriet igen, industrien opruster, og vi ser rekordlav arbejdsløshed i el-branchen. Det er positivt for samfundet, vores kunder og forretning. Derfor forventer jeg, at 2016 bliver et år med en forsigtig vækst. Den globale økonomi er dog stadig usikker, hvilket kan spille ind på en del af vores aktiviteter. Derfor kigger jeg forventningsfuldt ind i et spændende 2016 med mange muligheder for vækst – og med den globale usikkerhed for øje.

I Schneider Electric hænger vækst, effektivitet og grønne løsninger sammen. Vi tror på, at fremtidens effektivitet skal findes i krydsfeltet mellem dygtige medarbejdere, dansk innovation og øget digitalisering. Effektive beslutninger kræver nemlig overblik og viden. Om det er i produktionsvirksomheden, el-distributionen, kontorbygningen eller datacentret, så skaber intelligente systemer det bedste beslutningsgrundlag.

Derfor vil vi i 2016 fortsætte med at fokusere på integrerede løsninger, der forener energy management med operational intelligence ved at sætte nye, intelligente teknologier og produkter i spil.

Relateret indhold