Der er nyt til håndværkeren fra Makita. Det drejer sig om akku-borehammeren DHR165Z, som ifølge Makita gør det lettere at arbejde i selv hårde materialer. 18 V Lithium-Ion teknologien er angiveligt så kraftfuld, at den klarer boreopgaver på højde med 230 V maskiner, for eksempel med borediametre på op til 16 millimeter i beton, 13 millimeter i stål og 24 millimeter i træ.
Fordelen ved at slippe for ledningen er stor i mange arbejdssituationer, når det ikke går ud over styrken. Den nye akku-borehammer leverer op til 5.300 slag i minuttet med en kraft på 1,3 J – og er både ultrakompakt og let med en vægt på blot 2,5 kg.
Lynopladning
Li-Ion batterierne har en kapacitet på op til fem Ampere-timer, så der kan arbejdes kontinuerligt med 1,5 Ah – 5,0 Ah batterier. Med Makitas lynoplader er ladetiden for et 1,5 Ah batteri helt nede på 15 minutter.
Makita DHR165Z har i øvrigt overbelastningsbeskyttelse og slagstop for boring i træ og metal. Andre praktiske fordele er SDS-plus værktøjsopsætning, højre/venstreløb og indbygget LED-lys.