Danmark har akut behov for en forsyningsplan

Rusland har lukket for gassen til Europa på ubestemt tid, og det kan sende Danmark ud i en alvorlig energiforsyningskrise. Alligevel tøver regeringen med at følge andre EU-landes eksempel og sænke energiforbruget.
Formand for Synergi, Bendt Bendtsen.
Formand for Synergi, Bendt Bendtsen.

Fredag besluttede det statsejede russiske energiselskab Gazprom at lukke for gasleverancen til Europa via Nord Stream 1 på ubestemt tid. En melding, der puster yderligere til den i forvejen usikre forsyningssituation her mindre end en måned før, at fyringssæsonen og et støt stigende behov for opvarmning og lys sætter ind.

Over for Ritzau anerkender klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, at situationen er meget alvorlig og kan resultere i ‘deciderede forsyningssikkerhedsproblemer’. Ministeren vil dog ikke på nuværende tidspunkt gå længere end råd og vejledning i jagten på energibesparelser, og det er en strategi, vi er uenige i.

For situationen er for alvorlig til udelukkende at basere indsatsen på råd, vejledning og appeller. Vi bør i første omgang lade os inspirere af de EU-lande, herunder Tyskland, der er langt foran os, hvad angår arbejdet for at spare på energien. Vi ved, at noget så banalt som at skrue en grad ned for temperaturen kan reducere energiforbruget til opvarmning med 5 % og gasimporten med 8 %. Jeg tror, at langt de fleste danskere er parate til at ofre en varmegrad på kontoret, hvis det kan sikre varme i hjemmet, holde hjulene i gang i Produktionsdanmark og frigøre os fra Putin.

Alle bør gøre, hvad de kan

I Tyskland har myndighederne blandt andet valgt at lukke for det varme vand og sætte en maksimal temperatur på 19 grader i offentlige bygninger, historiske monumenter bliver ikke længere oplyst, tyskerne må ikke opvarme deres swimmingpools om vinteren, reglerne for minimumstemperaturer i udlejningsejendomme er suspenderet og meget andet.

Lignende tiltag bør Danmark indføre, samtidig med at ambitionerne for energieffektivitet hentet via teknologi hæves markant. Vi ser gerne, at en styrket indsats samles i en egentlig energikrise- og forsyningsplan, der skal nedbringe energiforbruget og dermed ruste os bedre mod krisens konsekvenser.

For alle lande i EU bør gøre, hvad de kan, for at spare på energien, så alle kan komme igennem vinteren med så små gener som muligt. Det er ikke nok at se på sit eget gaslager og tilfreds konstatere, at det er nok til at klare vinteren. Det er en fælles opgave at blive helt fri af russisk energi. Regeringen og Energistyrelsen gør meget godt for at ændre adfærden forbundet med energiforbrug, men vi bliver nødt til aktivt at begrænse energiforbruget ved for eksempel at skrue ned for varme og lys, ligesom vi skal gøre brug af det tykke katalog af grøn, energibesparende teknologi.

Grundlæggende er der behov for, at vi får banket energiforbruget markant ned og får en klar forsyningsplan for vintersæsonen. Det var der inden gasstoppet, og det er der i endnu højere grad efter.

Relateret indhold