Af Henrik Malmgreen
Netop i disse år arbejdes der intenst i byggebranchen på at gøre byggeri både mere effektivt, mere rentabelt og ikke mindst så bæredygtigt som muligt. Sidstnævnte ikke mindst fordi dokumentationskravene til netop bæredygtighed, grøn omstilling og cirkularitet til stadighed øges såvel nationalt som i EU-regi. Et af redskaberne til at styre udviklingen i denne retning er data, og det er noget, man for alvor har taget til sig hos firmaet DOMU i Vissenbjerg på Fyn.
Her har man specialiseret sig i modulbyggeri, hvor man er blandt de første med en standardiseret, uorganisk samt præfabrikeret modulløsning, der gør det muligt at bygge kvalitetsboliger med høj komfort og godt indeklima. Daginstitutioner til kommuner, kontorbyggeri, hotelværelser, mindre studieboliger, lejligheder og fælleshuse til f.eks. boligforeninger har man ligeledes på programmet. Konceptet er skabt af Nikolai Røjkjær, der er uddannet både bygningssnedker og bygningskonstruktør og har stor erfaring fra byggebranchen.
– Jeg gik i gang med at udvikle konceptet i 2015, og i 2020 startede vi så produktionen her i Vissenbjerg. Vi hører således til blandt de unge i branchen, men det er samtidig vores styrke, da vi fokuserer på nogle områder, der i høj grad tænker ind i fremtiden og dermed giver os en konkurrencefordel, siger Nikolai Røjkjær.
Her tænker han især på data, for konceptet er så struktureret, at det er muligt at finde information på selv den mindste komponent. Netop data samt ikke mindst mulighederne for udveksling af data er noget, man taler meget om i byggebranchen. Udfordringen er og har været, at branchen er meget siloopdelt mellem forskellige faggrupper og platforme, der gør det svært at udveksle data.
Opfylder alle dokumentationskrav
Nikolai Røjkjær ser sig imidlertid ikke som en konkurrent til entreprenørerne, for DOMU er en produktionsvirksomhed, der bygger modulerne efter ordre på fabrikken og kører dem ud på byggepladsen i færdig tilstand.
– Vi har ikke nogen udfordringer på byggepladsen, men producerer i et lukket system på vores fabrik i samarbejde med vores leverandører. Samtidig arbejder vi med et standardiseret modulprodukt, der godt nok kan kombineres i en række forskellige sammenhænge, men som grundlæggende er ens. Jeg ved således, at et standardmodul består af 12.895 komponenter, som alle er dokumenteret ned til mindste detalje, forklarer Nikolai Røjkjær.
Standardiseringen betyder, at det er nemt at styre økonomien, men nok så væsentligt er det også nemt at opfylde alle dagens dokumentationskrav, når det gælder et byggeris CO2-aftryk. 1. januar 2023 blev kravene til LCA-beregninger skærpet. LCA (Life Cycle Assesment) er en livscyklusvurdering, og for nærværende skal alt nybyggeri på mere end 1.000 kvm. kunne dokumentere, at der maksimalt udledes 12 kg CO2 (ækvivalenter) pr. kvm. pr. år i hele byggeriets levetid.
Lever allerede op til 2030-kravene
Kravene skærpes over tid, både når det gælder selve aftrykket og størrelsen af byggeri, idet de også kommer til at gælde byggeri under 1.000 kvm. Derfor er Nikolai Røjkjær glad for at kunne fortælle, at man på et projekt på 330 boligenheder på Vestsjælland har bistået bygherre samt arkitektfirma, og er nået helt ned på et aftryk på 6,4 kg CO2 pr. år. Det svarer til, at man allerede nu leverop til de krav, der kommer til at gælde i 2030.
– Det er blandt andet muligt, fordi vi er så fokuseret på data og har helt styr på, hvilke materialer, der kommer fra hvilke leverandører. Det betyder endvidere, at den dag, man politisk beslutter, at byggebranchen skal arbejde med et egentligt materialepas i stedet for de nuværende EPD’er (Enviromental Product Declaration, red.), ja så er vi også klar til det, lige som vi også har helt styr på sådan noget som LCC (Life Cycle Costing) for et byggeri, uddyber Nikolai Røjkjær.
Alt er certificeret lige fra designfasen
Set med hans øjne er der ingen tvivl om, at man gennem anvendelsen af data tilføjer byggerierne en værdiskabende faktor. Det er noget, man har brugt mange penge samt megen tid på, og det er noget, man også fremadrettet har fokus på. Således arbejdes der med planer om at integrere QR-koder i modulerne således, at hvis der f.eks. skal skiftes et vindue i en bolig, er det blot at tage et billede af koden samt vinduet. Så ved bygningsadministratoren straks, hvad der skal bestilles hjem.
Kortere byggetid og hurtigere godkendelse
Alle de materialer DOMU anvender, er valideret i samarbejde med We Build Danmark samt BygherrePartner således, at man fremadrettet kan dokumentere modulernes miljøaftryk samt totaløkonomiske forhold helt fra den tidlige designfase. Ved at have udført LCA- og LCC-beregninger af de præfabrikerede moduler har BygherrePartner eksempelvis identificeret områder, hvor der erstørst potentiale for f.eks. at forbedre miljøpræstationer og reducere miljøpåvirkninger.
– Jeg kan blandt andet nævne, at vi løbende kigger på materialer med lavere CO2-aftryk. Vi arbejder med et stålbaseret koncept, og derfor er vi naturligvis vågne over for de muligheder, der eksempelvis ligger i anvendelsen af XCarb stål, hvori indgår genanvendt stål. Det giver mulighed for yderligere en markant reduktion af CO2-aftrykket, siger Nikolai Røjkjær, der også procesmæssigt kigger ind i optimering, blandt andet i forhold til anvendelse af robotter i produktionen.
Nikolai Røjkjær tilføjer, at der er mange andre fordele i DOMU’s modulkoncept. Blandt andet understreger han muligheden for at sikre optimal kvalitetskontrol af byggeriet, idet alle enheder produceres i opvarmede haller, hvor der ikke skal tages højde for vejr og vind. Ligeledes reduceres spild til et minimum, da alle komponenter bestilles hjem på mål, lige som den standardiserede proces både giver markant kortere byggetid og ikke mindst mulighed for hurtigere myndighedsgodkendelse.
FAKTA
Meget fleksible byggemuligheder
Modulerne fra DOMU kan anvendes i en række forskellige sammenhænge. De kan stables i op til fire etager med mulighed for at åbne byggeriet op såvel horisontalt som vertikalt, hvorved byggegeometrien kan styres optimalt. På det seneste er et nyt, attraktivt marked dukket op, nemlig muligheden for at montere modulerne på eksisterende byggeri; f.eks. på en etageejendom, hvor man ønsker at udnytte tagetagen.
Mulighederne inden for såkaldt udfyldningsbyggeri er mange, dadet med modulernes punktlastkarakteristik er forholdsvis enkelt at håndtere belastningen og altså integrere dem i eksisterende byggeri. Ved traditionelt byggeri kan modulerne monteres på såvel traditionelt betonfundament som stålskruefundament, og da der ertale om et uorganisk modulkoncept, opstår der ikke senere bekymringer om hverken svamp, insektangrebeller skimmel.
Det er muligt at eftermontere flere forskellige facade- og tagtyper,herunder en spærkonstruktion, da modulerne kan optage præcis de samme kræfter, som hvis der var tale om et traditionelt byggeri. DOMU leverer et apteret råhus med alle tekniske installationer. Et interessant aspekt i konceptet er, at det lever op til tanken om Build for Disassemble. Det betyder, at modulerne forholdsvis enkelt på et senere tidspunkt kan nedtages, skilles og flyttes til en anden lokation.
Denne artikel er produceret af Dagens Byggeri og anlæg i samarbejde med en annoncør. Dagens Byggeri og anlægs uafhængige redaktion har ikke deltaget i udarbejdelsen af indholdet.