Natten til mandag i sidste uge blev byggeriet af Femern Bælt-tunnelen mellem Danmark og Tyskland ramt af et cyberangreb rettet mod hovedentreprenøren FLC’s it-systemer.
Skibe lå stille, store dele af computersystemet blev lukket ned, og ansatte blev bedt om at holde sig fra computere og wi-fi.
Siden har det været sparsomt med detaljer fra det statslige infrastrukturselskab Sund & Bælt, men nu er der nyt i sagen.
Femern-projektet ramt af hackerangreb
I en pressemeddelelse fredag eftermiddag oplyser Sund & Bælt, at hændelsen fortsat påvirker en række it-systemer på byggepladsen.
Arbejdet er dog på nogle områder blevet genoptaget.
Det gælder jordarbejde, som fortsætter uhindret, enkelte betonarbejder samt produktion af armeringsjern i ståforarbejdningshallen.
Femern-tunnelen nærmer sig den første kilometer
Produktionsanlægget i Rødbyhavn, som også har været ramt, forventes ifølge Sund & Bælt at kunne genoptage driften inden længe.
Cyberangrebet hos FLC efterforskes af National Enhed for Særlig Kriminalitet.
