Jeg så til med spænding, da regeringen præsenterede sin nye boligpakke. Desværre er der stadig store udfordringer med at realisere drømmen om at opføre 22.000 nye almene boliger under de nuværende rammebeløb.
De få steder det lykkes, sker det på bekostning af kvaliteten og levetiden på det, vi bygger.
Det er dyrt at bygge boliger og byer i en ordentlig kvalitet, men vi har ikke råd til at lade være.
Årsagen er enkel: Kvalitetsbyggeri bliver stående – ikke bare i årtier – men ofte i århundreder. Og en bygning, der får lov at stå i mange år, er mere bæredygtig – simpelthen fordi den udleder mindre CO2 til vedligehold, nedrivning og efterfølgende nybyggeri.
Kvalitetsbyggeriet er under pres
I 2020 frigav daværende Boligminister Kaare Dybvad Bek med den ene hånd 30 milliarder kroner til grønne renoveringer i den almene sektor.
30 milliarder kroner, som sikrer, at den eksisterende almene boligmasse bliver mere energieffektiv.
Med den anden hånd oplever vi, at de lovregulerede maksimumsbeløb, der er at bygge nyt for, gør det svært overhovedet at bygge og nærmest umuligt at bygge langtidsholdbart eller fremtidssikret – også udenfor storbyerne, som er tynget af dyre grundpriser og høje materiale- og håndværkeromkostninger.
Med regeringens ønske om at bygge 22.000 nye almene boliger frem mod 2035, heraf langt de fleste i landets storbyer, står vi med en unik mulighed.
En mulighed for at gøre tingene anderledes denne gang og bygge nyt med respekt for arkitektur, omgivelser, kloden, og de mennesker, der lever og bor i byen.
Boliger, som bygger på principperne fra New European Bauhaus-bevægelsen, hvor bæredygtighed, æstetik og samhørighedsfølelse udgør grundelementerne.
Mens vi forsat kan nyde den høje kvalitet af det almenes gedigne boligbyggeri, der blev opført i efterkrigstiden, bør vi i forhold til fremtidige projekter tilføre den opmærksomhed og investering, som er nødvendig for at agere ansvarligt over for de kommende generationer.
Forslag: Længere løbetid på lån til kvalitetsbyggeri
Det kan vi måske gøre ved at gentænke måden, vi finansierer vores byggeri på – finansiering der udmærket kunne følges med større krav til byggeriets bæredygtighed og holdbarhed.
Løsningen kan være enkel. Ved at få en langsigtet finansieringsløsning på banen, hvor realkredittens løbetid bindes op på byggeriets levetid, kan huslejen måske holdes på et niveau, der er til at betale for de fleste.
Kan vi finansiere byggeri over 50 år eller mere i stedet for 40, så boligprisen holdes lav uden at gå på kompromis med kvalitet og sund ressourcemæssig fornuft?
Og som modkrav til en 50-årig løbetid stille modkrav til byggeriets kvalitet, materialernes levetid og byggeriets bæredygtighedsprofil?
Politikerne må gentænke modellen for alment byggeri
I den virksomhed jeg selv er en del af, har vi tegnet og opført det nye, bæredygtige boligkvarter Skæring Bæk lidt uden for Aarhus. Takket være en ambitiøs bygherre, som ønskede at bygge med et 100-årigt perspektiv, ventes byggeriet at blive tildelt bæredygtighedscertificeringen DNGB guld og diamant – uden at prisen for husleje er stukket af.
Det kunne lade sig gøre før corona og uro på verdensmarkedet. Det kan det ikke længere. Politikerne må gentænke modellen, hvis vi skal sikre gode sunde boliger til gavn for vores klode, og som er til at betale for beboerne.
Alment byggeri har traditionelt set været et laboratorie for byggeri, der pegede fremad – ikke tilbage!
Så lad os starte med at vise vejen frem for de 22.000 nye almene boliger, som snart er på vej.
Vi har ikke råd til at lade være.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';