For få unge vælger en erhvervsuddannelse. Både politikerne og byggebranchen råber vagt i gevær og forsøger med incitamenter, der skal få flere unge i gang med håndværksfag.
Nu melder forskere fra Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet sig også ind i debatten.
Det gør de på baggrund af en rapport, der viser, at der er udfordringer med ledelsen på erhvervsskolerne.
– Der er et stort behov for, at erhvervsskoleledere på tværs af niveauer arbejder tæt sammen og skaber fælles retning, der kan mærkes i undervisningen af fremtidens faglærte, siger Kristian Gylling Olesen fra Københavns Professionshøjskole, der er en af forskerne bag rapporten.
Hvor stor bliver manglen på faglærte egentlig?
Lige nu har lederne en oplevelse af, at deres indflydelse falder, jo tættere på medarbejdere, elever og undervisning, de befinder sig.
Forskerne mener derfor, at der skal større fokus på at inddrage uddannelseslederne – særligt dem, der arbejder tæt på undervisere og elever – for at forbedre erhvervsskolerne og gøre dem rustet til at uddanne eleverne til fremtidens byggebranche.
Rapporten bygger på en survey blandt 232 erhvervsskoleledere samt interview med 27 erhvervsskoleledere fra hele landet.
Lederne mangler indflydelse
Uddannelseslederne inddrages ikke nok i beslutningerne på skolerne. De har lav tillid i ledelsesgrupperne. Og så mangler de også tid til ledelsesopgaver, ifølge rapporten.
Kun 42 % af uddannelseslederne oplever i høj grad at være involveret i beslutninger af betydning for deres opgaver, mens det gælder for 93% af direktørerne og 61% af uddannelsescheferne.
Investerer 165 millioner i nyt håndværkercampus ved København
Oplevelsen af tillid i ledelsesgruppen er på henholdsvis 36 % og 39 % for uddannelsesledere og -chefer, mens det gælder for 69 % af uddannelsesdirektører.
Kun 15 % af uddannelseslederne har tid nok, mens det gælder for 20 % af uddannelseschefer og 29 % af direktører.
– Det er vigtig viden, fordi lederne får en stadigt mere afgørende rolle. De skal håndtere de store forandringer, som erhvervsskolerne står overfor. Det gælder eud-aftalen, der skal løfte kvaliteten i undervisningen og sikre, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, og det gælder den nye, gymnasiale epx-uddannelse, der også får stor betydning, siger Kristian Gylling Olesen.
Desuden peger rapporten på, at der generelt på ledelsesgrupperne mangler lederuddannelse. 18 % har ikke en ledelsesuddannelse.
Forskernes opfordringer til erhvervsskolerne
- Gab i indflydelse og tid bør adresseres: Uddannelsesledere oplever mindst indflydelse og størst tidspres. Skolerne bør styrke disse lederes råderum og inddrage dem mere i centrale beslutninger.
- Størst fokus på de mest udfordrende ledelsesopgaver: Fokus bør fortsat fastholdes på elevernes gennemførelse, elever med særlige behov og udviklingen af stærke og inkluderende læringsmiljøer.
- Fælles ledelse er fremtidens ledelse i eud-sektoren: Komplekse udfordringer kræver stærkere samarbejde på tværs af ledelsesniveauer, fagområder og afdelinger samt et fælles ledelsesgrundlag.
- Ledelse i eud er en strategisk netværksdisciplin: Stærke relationer til virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre eksterne aktører er afgørende for kvalitet og udvikling i erhvervsuddannelserne.
