En af byggebranchens mest indarbejdede arbejdsmetoder er på vej ud.
I snart end to årtier har rådgivere brugt B.1000 som fælles grundlag for at beskrive, hvad der skal bygges, og hvordan arbejdet skal udføres.
Dataekspert: Byggeriet risikerer at blive effektivt til de forkerte ting
Ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører på danske byggeprojekter er derfor blevet mere end velbevandrede i systemet, siden det blev lanceret i 2008.
Nu stopper Molio med at opdatere B.1000 og har lanceret afløseren Beskrivelsesværktøjet 2.0. Og det er mere end en ny udgave af det eksisterende system.
Hvor beskrivelser hidtil i høj grad har været dokumentbaserede, skal informationerne fremover kunne struktureres som data, udveksles digitalt og kobles direkte til blandt andet klassifikation og bygningsmodeller.
Undgår fejl og voldgiftssager
Rådgiverne står over for en ny måde at udarbejde, genbruge og dele beskrivelser på tværs af byggeprojekter.
– Forestil dig, hvor meget byggebranchen har forandret sig på 20 år. Vi havde knap nok telefoner. Vi havde kun lige internet. Nu er vi langt mere digitale. De nye standarder og udfordringer i branchen er beskrivelsesværktøjet bedre egnet til at kunne håndtere, siger Maria Emanuelsen, produktchef i Molio.
Bedre data er nøglen til byggeriets AI-kvantespring
Det har aldrig været lovkrav at bruge B.1000 og bliver det heller ikke med 2.0, men i branchen har B.1000 været de facto-standard for rådgivere. Uden har det svært at vinde udbud og kommunikere byggearbejderne videre ud til entreprenørvirksomhederne på projekterne, fortæller Maria Emanuelsen.
Beskrivelsesværktøjer sørger for, at både rådgiver, bygherre og entreprenørerne forstår byggearbejderne ens og ikke tolker planerne forskelligt.
– I sidste ende sikrer det, at man er enige om den måde, der bygges på. Og undgår fejl, der i værste tilfælde kan ende i voldgiftssager, siger Maria Emanuelsen.
Hvad betyder Molio BV 2.0 i praksis?
Får mere ensartede og gennemskuelige beskrivelser, som styrker kvaliteten i udbuddet og reducerer risikoen for misforståelser og ekstraomkostninger.
Kan udarbejde beskrivelser hurtigere og mere konsistent med et moderne, digitalt værktøj, der understøtter standardisering og genbrug af viden.
Modtager klarere og mere strukturerede beskrivelser, som gør det lettere at forstå opgaven, prissætte korrekt og minimere tvister under udførelsen.
Mere digital byggebranche
Overgangen til Beskrivelsesværktøjet 2.0 er særligt båret frem af et ønske i branchen om mere digitalisering.
Kunstig intelligens vil forandre byggebranchen for altid
Planen med 2.0 er derfor, at branchen skal fokusere mere på data end dokumenter, når rådgiverne beskriver byggearbejderne og deler den videre internt som eksternt.
De såkaldte basisbeskrivelser findes derfor som en struktureret, maskinlæsbar Moliospec-fil, som kan udveksles digitalt, oplyser Molio.
Beskrivelsesværktøjet 2.0 kan desuden anvendes gennem forskellige digitale platforme, herunder NBS Nordic, hvor rådgivervirksomheder kan arbejde videre med Molios standardiserede grundlag og tilpasse arbejdsgange, genbrug og håndtering af beskrivelser til deres egen organisation.
Selv om der er et stort ønske om mere digitalisering i branchen for at kunne følge med udviklingen, erkender Maria Emanuelsen, at deres største udfordring er, at B.1000 er velkendt – og ”ingen kan lide forandring”.
– Branchen kender B.1000. Derfor kan skiftet for nogle virke som at skifte fra Apple til Android. Man kan godt forstå argumenterne og logikken. Men man synes ikke skiftet er det værd, siger Maria Emanuelsen.
Men det er den vej branchen går: mod mere digitalisering. Her er Beskrivelsesværktøjet 2.0 bedre rustet med konstante opdateringer og bedre digital deling.
Få styr på processerne før I digitaliserer – ellers udebliver effekten
Specifikke beskrivelser for fagområder
Den anden store fordel ved 2.0 er ændringerne i basisbeskrivelserne, der er fordoblet i antal, ifølge Molio.
De er markant mere fyldige, ifølge Molio, da man går fra at udarbejde arbejdsbeskrivelser inklusive bygningsdelsbeskrivelse i B1.000, til næsten udelukkende at udarbejde bygningsdelsbeskrivelser i 2.0.
Molios fagredaktører har gjort meget ud af at lave beskrivelser, som dækker over flere fagområder.
Konkret betyder det, at fagområder som el eller gulvbelægning, nu er delt op både i enkelte dele, som el-udstyr og ledningssystemer og af hensyn til, hvilken aktør der skal udføre arbejdet.
Basisbeskrivelserne er nu også opbygget med gennemgående ID’er, som gør det nemmere og mere konkret, hvor information skal stå.
– I B1.000 var der færre beskrivelser, hvilket havde den ulempe, at beskrivelserne indeholdt rigtig meget tekst. Det bliver minimeret med 2.0 fordi meget af informationen er flyttet over i basis, siger Maria Emanuelsen.
Giv det nye bygningsreglement tid til at udfolde sig
Den generelle viden ligger altså i basisbeskrivelsen, mens rådgiveren primært tilfører de projektspecifikke krav.
Maria Emanuelsen fortæller, at kortere og mere specifikke beskrivelser særligt skal gøre det nemmere for den udførende part, som ikke behøver kæmpe sig igennem lange dokumenter på byggepladsen.
Arkitema: ”Et paradigmeskifte”
Flere virksomheder er med hastige skridt på vej over til kun at bruge Beskrivelsesværktøjet 2.0.
En af disse er Arkitema, der byder skiftet mod en mere digitaliseret byggebranche velkommen.
– Man kan sige, at det her er et paradigmeskifte, siger Simon Andreas Arnbjerg, Teknisk Direktør og bygningskonstruktør MAK hos Arkitema og COWI.
Arkitema og COWI har indtil videre været med i et fælles projekt med seks store rådgivere for at få erfaringer med, hvordan det bruges.
Tårnene er på plads i Postbyen: Den nye bydel i midten af København åbner så småt
Simon Andreas Arnbjerg fortæller, at det åbenlyst kræver engagement og vilje at komme over de første bump på vejen og forstå ændringerne i beskrivelserne – både for byggeherrer, rådgivere og entreprenører.
De oplevede også lavpraktiske udfordringer med udveksling af det nye digitale beskrivelsesfilformat, Moliospec, mellem rådgivere og entreprenører. Og her skal det være mere gnidningsfrit og let forståeligt for særligt den udførende part, mener han.
– Nogle entreprenører sidder ikke på et kontor til dagligt. Det skal også kunne virke for dem for at være succesfuldt, siger Simon Andreas Arnbjerg.
Han er dog sikker på, at 2.0 bliver en succes, når Arkitema og branchen generelt får lært det nye system at kende.
Han hæfter sig desuden også ved, at Molio har åbnet op for anvendelse af tospaltet PDF-udgave af beskrivelserne, indtil branchen har fået erfaring i anvendelsen af det nye beskrivelsesfilformat.
– Vi er optimistiske. Men vi skal også gøre os umage, siger Simon Andreas Arnbjerg.
Kræver tilvænning
JJW Arkitekter har også været i gang med pilotprojekter, som har været fulde af succeser og frustrationer, fortæller Nicolaj Gjøg, partner og bygningskonstruktør.
15 tegnestuer får støtte til at lære af deres egne projekter
Udfordringen for dem har indtil nu mest været, at de skal vænne os til en ny struktur og ændre nogle af deres arbejdsgange. 2.0 stiller nogle andre krav til, hvordan beskrivelserne struktureres og opdeles, fortæller han.
– Jeg tror helt klart, at det skal blive godt. Men lige nu tænker vi stadig lidt B.1000, selv om vi skal til at tænke 2.0. Det kræver en tilvænning og en ændring af vores arbejdsgange.
I B.1000 kunne de slippe afsted med at skrive nogle beskrivelser sammen. Men i 2.0 er beskrivelserne mere specifikke, og flere forskellige typer arbejde skal beskrives hver for sig.
Nicolaj Gjøg fortæller, at de ikke har haft samme udfordringer med deling af filer, da de har brugt NBS Nordics platform, som både har kunnet hjælpe med at gøre beskrivelserne mere rettet mod dem, men også med deling af data.
Han er dog helt enig med Simon Andreas Arnbjerg i, at der skal være et særligt fokus på at gøre det let tilgængeligt for entreprenørerne. For de og bygherrerne skal kunne se en idé i skiftet, for at det kan blive en succes for branchen.
Større projekter kobles sammen
Maria Emanuelsen erkender, at det nye system kræver tilvænning. Ligesom det kræver en indsats at få en hel branche til at skifte system efter mere end 20 år.
Hun hæfter sig dog igen ved, at skiftet er nødvendigt for, at branchen kan følge med udviklingen.
Realdania peger på fire byggerier som inspiration for fremtidens boliger
Der er simpelthen egenskaber i 2.0, som B.1000 bare ikke kan og derfor ikke lever op til for eksempel den kompleksitet, byggeprojekter kan have i 2026.
På de største projekter bliver fordelene ved den nye struktur særligt tydelige. Når mange fag og entrepriser skal arbejde ud fra det samme grundlag, gør den mere detaljerede opdeling og de tydeligere faggrænser det lettere at fordele ansvar og koordinere information på tværs af projektet.
I B.1000 var det bare ikke muligt på samme måde, fortæller Maria Emanuelsen.
Hun slutter af med at fortælle, at de giver rådgivning, har lavet en vidensportal med implementeringsguides og tutorials samt og en lang række andre initiativer til at få overgangen til at forløbe så gnidningsfrit som muligt.
– Forandring er svær. Men vi vil gerne sikre, at der kommer så få konflikter som muligt, slutter Maria Emanuelsen.
