Transformationen af Pakhus 47 i Københavns Nordhavn er et eksempel på byggeriets grønne potentiale. Ved transformationen af det gamle pakhus til moderne kontorbyggeri blev der anvendt 4.165 ton nye materialer; et tilsvarende nybyggeri ville ifølge arkitekt- og rådgivningsvirksomheden Lendager have krævet omkring 45.000 ton.
Eksemplet illustrerer en af de centrale diskussioner i forhold til byggeriets grønne omstilling: Hvor stor en rolle skal renovering og transformation spille i forhold til nybyggeri?
Nogle eksperter argumenterer for, at klimamålene ikke kan nås uden et opgør med den fortsatte vækst i antallet af nybyggede kvadratmeter. Andre peger på, at sektoren allerede er godt på vej gennem teknologisk udvikling, energieffektivisering og bedre ressourceudnyttelse.
Fire spørgsmål til to eksperter
For at belyse de forskellige synspunkter har vi stillet fire enslydende spørgsmål til Ph.d. og specialist hos Rambøll, Lise Horup Koch-Søfeldt, samt Christian Baadsgaard Jentzsch, programleder for Byggeriets Handletank for Bæredygtighed under Dansk Industri.
1. Hvis byggesektoren skal være klimaneutral i 2050, hvad skal vi så helt overordnet forandre i måden vi bygger på?
Lise Horup Koch-Søfeldt:
Forskningen peger entydigt på, at vi ikke alene når i mål ved, at nybyggeriet leverer flere lavemissions kvadratmeter; vi skal simpelthen reducere omfanget af nybyggeri. Således bør vi fokusere på at renovere den eksisterende bygningsmasse, så den møder nye behov, samt tætne og isolere bedre.
Christian Baadsgaard Jentzsch:
Vi er allerede kommet langt. Vores analyser viser, at byggebranchens territoriale udledninger er faldet med 78 % siden 1990, mens fremskrivningen peger på en reduktion på 89 % i 2030 og 96 % i 2050. For at komme helt i mål med klimaneutralitet, skal byggeriet i stigende grad flytte fokus fra energi til materialer og ressourceforbrug. Det handler om at skabe byggeri med længere levetid, at renovere mere fremfor at rive ned, samt at holde materialer i kredsløb længere.
2. Nogle forskere argumenterer for, at klimamålene ikke kan nås, medmindre vi skruer ned for nybyggeriet. Er du enig i det?
Lise Horup Koch-Søfeldt:
Ja, og jeg vil pege på to ting: Danmark er et af de lande, som har flest kvadratmeter per person. Vores boligmasse er i grove træk opført til familier med to voksne og to børn, men vi ved, at der i dag er flere singler end par, og at forældre typisk bliver boende, når børnene flytter hjemmefra. Dernæst ved vi, at størstedelen af byggeriets klimapåvirkning stammer fra eksisterende, utæt og dårligt isoleret byggeri.
Så ja, vi skal bygge færre kvadratmeter samt tætne og isolere det eksisterende byggeri bedre.
Christian Baadsgaard Jentzsch:
Alt, der kan renoveres og genbruges, bør renoveres og genbruges. Princippet om bevar eller forklar bør stå centralt. Men vi kan ikke renovere os ud af alt. Der vil fortsat være et reelt behov for nybyggeri – til klimatilpasning, til et mere resilient samfund og til de steder, hvor renovering ikke er mulig eller meningsfuld. Det afgørende er, at det nye byggeri bliver klogere og opføres med et lavere ressource- og CO2-aftryk end i dag.
Vores analyser viser en tydelig reduktionssti. Sektoren ser ud til at leve op til de mål, der er sat frem mod 2030, og nærmer sig nul i 2050 med en samlet reduktion på 96 %.
3. Hvilken udbredt antagelse i byggebranchen mener du står mest i vejen for den grønne omstilling?
Lise Horup Koch-Søfeldt:
Her vil jeg også pege på to forhold: Det er en fejlantagelse, at løsningen på byggeriets klimapåvirkning er at reducere aftrykket per nybygget kvadratmeter – som var det en grundantagelse, at der ikke er et scenarie, hvor vi bygger mindre nyt.
Dernæst er der en antagelse om, at transformations- og renoveringsbyggeri som investeringscase er risikofyldt. Det må vi lave om på ved at adressere nogle af de barrierer, som vi ved, er til stede.
Christian Baadsgaard Jentzsch:
Det er en udbredt antagelse, at bygge- og anlægssektoren står for 30 % af Danmarks CO2-udledning. Det billede nuanceres af Handletankens analyse: Sektoren tegner sig for cirka 15 % af de samlede udledninger i 2025 og forventes nedbragt til ca. ti procent i 2030.
Det betyder ikke, at vi er i mål, men at vi skal fokusere de rigtige steder. De resterende udfordringer knytter sig i stigende grad til materialer og ressourceforbrug.
4. Er der behov for lovændringer i forhold til byggeriet, hvis vi skal være klimaneutrale i 2050?
Lise Horup Koch-Søfeldt:
Ja, det er afgørende, at der ændres i vores bygningsreglement og andre faktorer, som har indflydelse på rammevilkårene. Lovgivningen skal skabe incitamenter til at bygge mindre nyt og i højere grad vedligeholde samt transformere den eksisterende bygningsmasse.
Det min klare overbevisning, at så længe nybyg er en god forretning – en sikker investeringscase – vil der blive bygget mere nyt. Der vil helt klart være lovmæssige ændringer, som kunne gøre renovering til en bedre investeringscase. Disse mener jeg skal identificeres og adresseres.
Vi ved f.eks. fra et nyt vidensprojekt, som Rambøll er involveret i, at 70.000 af de 150.000 nye boliger, der er behov for i Danmark frem mod 2040, kan skabes gennem ombygning af eksisterende bygninger. Så potentialet er der, men det skal støttes op af de rette rammer.
Vi kan ikke lave om på, at man kan finde skimmel og asbest under renovering af en ældre bygning, men vi kan lempe lovkrav til renoveringsprojekter samt give skattemæssige fordele ved transformations- og
renoveringsbyggeri.
Vi kunne f.eks. lempe kravene til dagslys og lydforhold, og vi kunne sænke renteudgifter og ejendomsskat i ombygningsperioden, så vilkårene var de samme som for nybyggeri.
En anden barriere, man kunne kigge på, er lejeloftet på ejendomme fra før 1991 – nybyggeri har fri huslejefastsættelse og er derfor umiddelbart en bedre investeringscase.
For at mobilisere den eksisterende bygningsmasse bedre kunne man desuden gøre det mere besværligt at rive ned og give skattemæssige fordele til dem, der deler parcelhuset med andre, når børnene er flyttet
hjemmefra.
Christian Baadsgaard Jentzsch:
Det kan vi ikke konkludere på baggrund af Handletankens CO2-analyse alene. Studiet peger på udviklingen i sektorens udledninger og den overordnede reduktionssti frem mod 2050, men det vurderes ikke konkret, hvilke lovændringer der eventuelt er nødvendige for at nå målet.
