Ladeoperatøren Clever investerer sammen med sin ejer Andel én mia. kroner i ladeinfrastruktur til elbiler i 2026.
Det betyder blandt andet, at der skal bygges 3.000 nye offentlige ladepunkter landet over.
Kritikken rammer igen Energinet: Ikke brug for 10 år lange ventetider
– Danmark skal fortsat være et af verdens bedste lande at være elbilist i, siger Mathias Langkilde Sukstorf, ansvarlig for netværksstrategi hos Clever, og fortsætter:
– Det kræver, at infrastrukturen står klar, når hundredtusinder af nye elbiler ruller ud på vejene de kommende år. Vi investerer i både udbygningen af ladenetværket og i nye teknologier og løsninger, der vil gøre opladning nemmere og mere tilgængelig for danskerne.
Samtidig udrulles de første 1.000 kW-ladere for at fremtidssikre ladenetværket i takt med, at nye generationer af elbiler kan lade med stadig højere ladeeffekt.
Energinet til modsvar: El-behovet er vokset hurtigere end forventet
– Vi står midt i en gennemgribende omstilling, hvor elektrificeringen af transporten er en af de største forandringer i årtier, siger Jesper Hjulmand, koncerndirektør i Andel og bestyrelsesleder hos Clever, og fortsætter:
– Derfor investerer vi langsigtet i energi- og ladeinfrastruktur, der kan håndtere både flere elbiler og mere vedvarende energi, så energisystemet kan udvikle sig i takt med efterspørgslen.
