Danmark skiller sig ud, når det gælder antallet af byggetilladelser og gennemførte byggerier i 13 vest- og centraleuropæiske landes storbyer efter rentestigningerne i 2022.
Det viser en ny rapport fra ejendomsselskabet Catella.
Her er Danmark blandt de lande, hvor boligbyggeriet er faldet kraftigst siden rentestigningerne i 2022, kun overgået af Sverige og Finland.
Ny analyse: Markant lavere forventninger til byggeriet i 2026
Antal gennemførte byggerier i Danmark per 1.000 husstande er således faldet med 28 pct. i perioden 2023-2025 sammenlignet med 2019-2021.
Ligeledes er antallet af byggetilladelser per 1.000 husstande faldet med 45 pct. i 2023-2025 sammenlignet med 2019-2021.
I den anden ende af skalaen ligger Irland, hvor antal gennemførte byggerier per 1.000 husstande fra 2019-2021 til 2023-2025 er vokset med 45 pct.
Forbliver en udbudsudfordring
Spørger man forskningschef hos Catella, Lars Vandrei, øger faldet i boligbyggeriet risikoen for boligmangel.
DI: Ingen udsigt til nyt byggeboom i de kommende år
– Dataene viser, at den europæiske boligmangel primært forbliver en udbudsudfordring, siger Lars Vandrei, forskningschef hos Catella, og fortsætter:
– For mange europæiske byer bliver enhver lettelse af de stramme boligmarkeder yderligere forsinket, da det strukturelle efterspørgselsoverskud sandsynligvis ikke vil blive dækket i de kommende år.
