Efter de nuværende regler skal man som professionel bygherre, der opfører et boligbyggeri, tegne en byggeskadeforsikring, som dækker boligen mod alvorlige byggeskader.
Ordningen er blandt andet indført for at sikre, at eventuelle skader kan blive udbedret, uden at forbrugerne selv skal bære de økonomiske omkostninger.
Men Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) vil udfase ordningen og har derfor fremsat et lovforslag, der lægger op til at udfase ordningen.
Ifølge Børne-, Ældre- og Boligministeriet har ordningen vist sig ikke at give den beskyttelse, forbrugerne forventer.
En sejr for både boligejere og håndværkere
– Når en ordning ikke fungerer efter hensigten, har vi et politisk ansvar for at reagere, siger Jacob Mark og fortsætter:
– Samlet set er min vurdering, at ulemperne ved den eksisterende ordning overstiger fordelene, og at vi derfor bør udfase ordningen som planlagt.
Udfases til januar
Ifølge Børne-, Ældre- og Boligministeriet blev der i årene 2022 til 2025 (frem til oktober) dækket, hvad der svarer til mellem 0,8 pct. og 4,7 pct. af de byggeskader, der bliver anmeldt på 1-års- og 5-årseftersyn årligt.
Den registrerede dækningsgrad er ifølge ministeriet væsentligt lavere end for andre forsikringer.
Byggeskadefonden: Risikoerklæringen er et vigtigt værktøj – her går det ofte galt
Med lovforslaget lægges der op til, at byggeskadeforsikringsordningen udfases pr. 1. januar 2027.
Herefter vil det ikke længere være obligatorisk at tegne en byggeskadeforsikring for de omfattede bygningstyper.
Behov for forbrugerbeskyttelse
Lovforslaget har været i høring i perioden 1. september 2026 til 29. september 2026.
Flere høringsparter har peget på et behov for fortsat fokus på forbrugerbeskyttelsen ved nybyggeri, hvis byggeskadeforsikringsordningen udfases. Det gælder blandt andre Forbrugerrådet Tænk.
Byggeskadefonden skærper nu fokus på ”nye” materialer og faren for flere svigt
Derfor bliver der nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på forbrugerbeskyttelsen ved nybyggeri, lyder det fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet.
