I takt med at byggesagerne bliver mere komplekse, og kravene til dokumentation, økonomistyring og kommunikation vokser, bliver det afgørende, at rådgiverfirmaer ikke kun optimerer de enkelte projekter, men også de interne arbejdsgange bag dem.
Det mener man hos MMake, der har et stigende fokus på digitalisering og AI:
– For mig handler fremtidens rådgivervirksomhed ikke om at løbe hurtigere, men om at fjerne mest muligt støj fra hverdagen, siger Jan Crone Foster, der er direktør i MMake.
– Når vi arbejder mere struktureret med digitale systemer, AI, beboerkommunikation og interne processer, kan vi bruge mere tid på den faglige vurdering og mindre tid på gentagelser, uklarheder og fejl. Det er også derfor, vi arbejder med kortere arbejdstid.
Fremtidens rådgiverfirma er nødvendigvis ikke det firma, der har flest digitale værktøjer, men det firma, der bedst forstår at bruge teknologi, arbejdsformer og struktur til at skabe færre fejl, bedre beslutninger og mere ro i komplekse renoveringsprojekter.
Jan Crone Foster, direktør i MMake.
Ifølge direktøren handler det om at have en digital rygrad.
Dermed mener han et systematisk grundlag, hvor viden, skabeloner, tjeklister, projektdata, beslutninger og erfaringer ikke kun ligger hos den enkelte medarbejder, men bliver gjort tilgængelige på tværs af organisationen.
Milliardprojekter: Landets største bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler
– Formålet er ikke at erstatte den faglige vurdering, men at understøtte den. Når processer bliver mere ensartede, bliver det lettere at opdage fejl, fastholde kvaliteten og bruge tiden på de vurderinger, der kræver erfaring og faglig dømmekraft.
Det gælder eksempelvis i forbindelse med tilstandsvurderinger, udbud, referater, økonomiopfølgning, granskning, tilsyn og aflevering, siger han.
AI kræver datastruktur
Hos MMake beskrives AI som en strategisk satsning i arbejdet med renovering af ældre og beboede ejendomme, hvor digitale agenter og automatiserede processer indgår som en del af udviklingen frem mod mere systematisk projektering og kvalitetssikring.
– Kunstig intelligens er et af de områder, hvor rådgiverbranchen står foran store forandringer. Men AI bør ikke ses som en erstatning for rådgiverens ansvar. I en byggeteknisk sammenhæng giver teknologien størst værdi, når den bruges som et ekstra lag af kvalitetssikring, lyder det fra direktøren.
Pålidelig data skal sikre C02-reduktion: Urban Partners i LCA-samarbejde
Han fremhæver, at AI blandt andet kan hjælpe med at gennemgå store mængder tekst, finde uoverensstemmelser, kontrollere om relevante punkter er behandlet, sammenholde beskrivelser og tjeklister eller skabe bedre overblik over projektmateriale.
Alt sammen for at frigøre tid og reducere risikoen for menneskelige fejl – særligt i gentagne eller dokumenttunge arbejdsgange.
– Men teknologien kræver samtidig struktur, påpeger Jan Crone Foster.
– AI bliver kun for alvor nyttigt, hvis virksomheden har styr på sine data, sine processer og sine kvalitetsstandarder. Derfor hænger AI og procesoptimering tæt sammen. Uden en stærk digital rygrad bliver AI let et værktøj ved siden af driften. Med en stærk digital rygrad kan AI blive en integreret del af kvalitetssystemet.
Trods nedtur: Behovet for ingeniører er højt – særligt de danske
Dernæst fremhæver han, at kommunikationen ofte er lige så afgørende som den tekniske løsning i forbindelse med renovering af beboede ejendomme.
– Digitale beboerplatforme bliver derfor en vigtig del af fremtidens renoveringssager. De kan samle projektinformation, varslinger, dialog og håndtering af fejl og mangler ét sted. Det giver bedre overblik, færre misforståelser og en mere ensartet kommunikation til beboerne.
Fire-dages uge som ledelsesværktøj
Ifølge direktøren handler modernisering ikke kun om teknologi, men også om, hvordan rådgivervirksomheder organiserer arbejdet.
Flere virksomheder eksperimenterer med kortere arbejdstid, mere fleksibilitet og nye måder at skabe balance mellem effektivitet og arbejdsliv. Hos MMake arbejdes der eksempelvis med en model, hvor medarbejderne i øjeblikket har to fridage om måneden som et skridt i retning af en fire-dages uge:
– Pointen er ikke blot at arbejde mindre. Pointen er at arbejde bedre. Erfaringer fra internationale forsøg med fire-dages uge peger på, at kortere arbejdstid kan reducere stress og udbrændthed, forbedre trivsel og fastholde medarbejdere, hvis arbejdet samtidig organiseres mere effektivt.
Digitalt byggeri er ikke fremtiden, det er hverdagen – og det er sammenhængen, vi mangler
Jan Crone Foster tilføjer, at nyere forskning peger også på, at effekten ikke kun handler om den ekstra fridag, men om den organisatoriske forandring, der følger med:
– Når arbejdstiden reduceres, bliver virksomheder tvunget til at se kritisk på møder, afbrydelser, dobbeltarbejde og uklare processer. Det kan skabe bedre fokus og højere kvalitet i den tid, der faktisk bruges på arbejdet.
– I rådgiverbranchen er det særligt relevant, fordi medarbejdernes tid og koncentration er virksomhedens vigtigste ressource. Hvis en kortere arbejdsuge skal fungere, kræver det tydelige prioriteringer, stærke systemer og mindre spildtid. Det gør arbejdsformen til et ledelsesværktøj, ikke bare et personalegode.
