Et nyt parkeringshus er på vej i det nye Sydhavnskvarter i Aarhus.
Det blev i går markeret med et rejsegilde arrangeret af entreprenøren på projektet, A. Enggaard.
Parkeringshuset kommer til at rumme 772 parkeringspladser og op mod 200 cykelparkeringspladser, mens stueetagen indrettes med lokaler til erhverv.
Aarhus’ Sydhavnskvarter rejser sig mod himmelen
– Med den koncentration af både erhverv, kultur og uddannelse, vi samler i Sydhavnskvarteret, bliver parkeringshuset afgørende for områdets infrastruktur, siger salgs- og udviklingschef i A. Enggaard, Peter Thorsgaard, og fortsætter:
– Samtidig skal bygningen via sin levende stuetage også bidrage til det liv og den dynamik, som kommer til at kendetegne Sydhavnskvarteret både i hverdagen og uden for kontortid.
Rustrødt cortenstål
Parkeringshuset opføres som to separate bygninger på hver sin side af jernbanesporet ’Havnesporet’.
Parkeringshuset får en gangbro, der forbinder de to bygninger samt et trappeforløb med tilhørende terrasser udvendigt på parkeringshuset.

Facaden beklædes med rustrødt cortenstål.
Ifølge tal fra Smart/Hubexo opføres parkeringshuset for 180 mio. kroner.
Europas største ejendomsudvikler fejrer rejsegilde i dansk by
A. Enggaard forventer, at det nye parkeringshus er klar til brug 1. september.
