Markant fald i offentlige udbud. Men projekterne er blevet meget større

Den gennemsnitlige projektværdi for et udbud er steget med 38 % på fem år; fra 73 mio. kroner i 2020 til 101 mio. kroner i 2025.

Det viser nye tal for projektdatabasen for bygge- og anlægsprojekter, Byggefakta Smart.

I samme periode er antallet af offentlige udbud faldet fra 435 til omkring 389 årligt. Alligevel investerer det offentlige samlet set mere med en samlet udbudsværdi, der er steget fra 31,9 mia. kroner i 2020 til 39,2 mia. kroner i 2025 – fordelt på færre, men større projekter.

Et før og efter 2023

Tallene afspejler et før og efter 2023, hvor de offentlige byggeinvesteringer nåede et rekordhøjt niveau på 43,7 mia. kroner fordelt på 417 udbud.

Siden da har antallet af udbud stabiliseret, mens prisniveauet er forblevet på et markant højere niveau. Prisstigningen i 2023 skyldes især de store fjernvarmeinvesteringer efter krigen i Ukraine.

– Projektværdierne er ikke faldet tilbage. De har stabiliseret sig på et nyt, højere leje, og det ændrer spillereglerne for tilbudsgiverne, siger Rasmus Schulian, der er senioranalytiker hos Hubexo, som ejer databasen.

Læs også

Harpun eller fiskenet? Byggebranchen står over for strategisk vendepunkt i 2026

Han fortæller videre, at udover krigen i Ukraine så hænger udviklingen også tæt sammen med energikrise og inflation, som skabte stigende byggeomkostninger, flaskehalse på materialer og mangel på arbejdskraft i dele af byggeriet, hvilket forplantede sig i de offentlige udbud i de efterfølgende år.

Og samme tendens ses i hele byggeriet:

Antallet af igangsatte bygge- og anlægsprojekter er faldet fra 5.023 i 2020 til 3.501 i 2025. Det betyder, at konkurrencen koncentreres om færre projekter, og at hvert udbud får større strategisk betydning for tilbudsgivere.

Klart pipeline-overblik er afgørende

Ifølge virksomheden hænger forskydningen mod større projekter også sammen med større infrastrukturprojekter som Femern forbindelsen, Varmeplan 2030, Infrastruktur 2035 og stigende byggekompleksitet ifm. grøn omstilling og skærpede miljøkrav herunder nye LCA-krav i 2025.

– Når udbuddene bliver færre og større, er det ikke nok at reagere, når udbuddet offentliggøres. Adgang til tidlig indsigt og et klart pipeline-overblik bliver afgørende for at kunne positionere sig rigtigt, siger Rasmus Schulian.

Læs også

Nye tal: Voldsom boligaktivitet varer ikke ved

– Udviklingen har generelt ændret konkurrencesituationen og gjort timing til et afgørende konkurrenceparameter. Det handler ikke om at byde på flere udbud, men om at ramme de rigtige på det rigtige tidspunkt og vælge den rette strategi baseret på reel markedsindsigt.

Øvrige bygherrer driver væksten

Offentlige udbud udbydes af grupperne offentlige bygherrer, almene bygherrer og øvrige bygherrer, herunder forsyningsselskaber og offentligt ejede selskaber.

Tallene Byggefakta Smart viser, at den markante vækst kommer fra de øvrige bygherrer, hvor deres samlede investeringer er steget fra 11,6 mia. kroner i 2020 til 20,3 mia. kroner – med et rekordår i 2023 på 21,9 mia. kroner.

Værdien af forsyningsselskabernes og de øvrige udbudspligtige bygherrer blev mere end fordoblet fra 2022 til 2023, og gennemsnitsværdien er høj.

Læs også

Investeringsboom i anlægsbranchen: Vækst på 18 mia. kroner siden 2019

De almene bygherrer har været udfordret af høje byggeomkostninger, men Grøn Boligaftale, der blev vedtaget i 2020, satte skub i flere store renoveringsprojekter. Det aftog dog udbudsmæssigt i 2025.

Hubexo oplyser videre, at de offentlige bygherrer stiger frem mod 2024 som følge af Infrastruktur 2035 (veje og jernbaner) med en værdi på 14,3 mia. kroner i 2024 fordelt på 208 udbud.