Datacentre kan vi alle sammen godt vænne os til at se flere af i det danske landskab.
Tre styks Microsoft-centre kan poppe op i Esbjerg og Varde indenfor en overskuelig fremtid.
Google har et stort datacenter i Fredericia. Meta i Odense. Og Dansk Industri forudser en stor fremtid for datacentre i Danmark, som i 2028 kan bidrage med 11 mia. kroner om året til det danske samfund – i dag bidrager de med omkring 3 mia.
En af udfordringerne forbundet med datacentre er dog det høje elforbrug og den høje varme. Processerne bliver brandvarme og skal derfor køles ned, hvilket igen koster energi.
– Køleinfrastruktur en af de største energiforbrugere i et datacenter – og dermed det største potentiale for at forbedre den samlede systemeffektivitet, forklarer Simon Brudler, 3D-print specialist og seniorkonsulent på Teknologisk Institut.
Microsoft største investering på dansk grund – lokalplan fastsættes næste år
Sammen med Heatflow har Teknologisk Institut derfor udviklet en 3D-printet køleløsning.
Den kan reducere energiforbruget betydeligt, forlænge levetiden på computerchips og muliggøre brug af overskudsvarme som fjernvarme.
– Med vores to-faseløsning kan vi fjerne varmen passivt uden pumper eller blæsere, hvilket reducerer energiforbruget til køling markant, siger Paw Mortensen, CEO i Heatflow, som stod i spidsen for projektet.
Et tidligt estimat er, at 25-30 % af emissioner pr. enhed kan spares med løsningen.
Passiv køling, som ikke koster energi
Den nye løsning adskiller sig fra konventionel luftkøling ved at bruge et kølemiddel, der fordamper på den varme overflade.
Når dampen stiger op, kondenserer den et andet sted, hvor den afgiver varmen og vender tilbage som væske.
Den passive køling kræver ingen pumper og forbruger ingen energi til fjernelsen af varme. Samtidig er fjernelsen mere effektiv fra computerchippen, hvorfor chippen holdes kølig og forlænger dens levetid.
Stort potentiale: Selskaber vil opføre datacenter i energipark
– Ved at 3D-printe komponenten kan vi integrere alle nødvendige funktioner i én samlet part. Det eliminerer samlingspunkter, reducerer risikoen for lækage og gør komponenten mere pålidelig. Samtidig bruger vi kun ét materiale, hvilket gør den lettere at genanvende, forklarer Simon Brudler.
Fjernvarme på sigt
Fokus for projektet har været at udvikle og fremstille fordamperen og validere dens ydelse. Det har ikke været på at skabe fjernvarme.
Men da forsøgene virkede over al forventning, fandt forskerne frem til, at i takt med varmen udvider sig, kan den bruges som fjernvarme.
– I projektet har vi ikke fokuseret på selve integrationen til fjernvarme, men vi har demonstreret, at teknologien muliggør det. Det er et vigtigt skridt mod mere energieffektive datacentre, der kan bidrage positivt til det samlede energiregnskab, understreger Simon Brudler.
BR25 kan gøre nybyggeri grønnere – hvis vi får forbrugerne med
Uden yderligere energitilførelse kan den bruges i fjernvarmenettet til fødevareindustri, tekstilindustri eller i landbruget til at opvarme drivhuse.
Forskerne understreger desuden, at 3D-printet er smart, fordi det reducerer materialeforbrug. Og da komponenten er fremstillet i ét materiale, kan den lettere genanvendes, når den ikke længere kan bruges på datacenteret.
