I 2024 erhvervede ejendomsudvikler og totalentreprenør Nordstern den tidligere ”JP-grund” efter Jyllands-Posten på Viby Bakke i Aarhus.
Siden er de første projekter i området udviklet, og ud over den nu igangsatte første etage, som er et boligprojekt, er der allerede planlagt både almene boliger, erhverv, friplejehjem og en børnehave, som tilsammen vil skabe et levende og sammensat bykvarter tæt på Aarhus centrum.
Aarhus-projekt bliver starten på helt ny bydel
Det første byggeri omfatter 105 udlejningsboliger på i alt cirka 8.000 m2, og projektet forventes færdiggjort i andet kvartal af 2027.
Færre nye boliger end resten af byen
– Vi tror på området og det potentiale, Viby Bakke rummer, siger Bo Refsgaard, der er direktør og founder i investeringsselskabet AMBright.
– Sydbyen i Aarhus har i mange år haft færre nye boliger end resten af byen, og derfor ser vi et klart behov for udvikling her. Det er et spændende projekt, og vi glæder os til at se den nye bydel tage form.
– Samtidig taler vi med Nordstern om mulighederne for at sætte endnu et projekt i gang i området, siger tilføjer han.
Claus Skytte bliver ny udviklingsdirektør i PensionDanmark Ejendomme
For Nordstern er byggestarten på Viby Bakke et vigtigt skridt i realiseringen af visionen for området.
Det fortæller Group CEO, Morten Chrone:
– Vi er meget glade for at være i gang på Viby Bakke. Det er et projekt, der samler mange af de kvaliteter, vi gerne vil stå for – bæredygtighed, kvalitet og byudvikling med blik for helheden.
Morten Chrone bliver ny CEO i Nordstern
– Samarbejdet med AMBright bygger på gensidig tillid og et fælles ønske om at skabe langsigtet værdi, og vi ser frem til at fortsætte det samarbejde i de kommende faser, siger han.
Projektet forventes endelig afleveret i sommeren 2027.
Om projektet:
• Areal: 8.000 m2 (105 udlejningsboliger)
• Bygherre: AMBright og Nordstern (JV)
• Projektudvikler: Nordstern
• Totalentreprenør: Nordstern
• Rådgivere: Arkitema og Ingeniør’ne
• Byggestart: Q3 2025
• Aflevering: Q2 2027
