Danske Byggefag roser nyt krav om ID-kort: ”Der skal tempo på processen”

Hos Danske Byggefag hilser man gårsdagens politiske aftale velkommen og understreger, at det nye kort skal hurtigt ud at virke i virkeligheden og i tæt samarbejde med arbejdsgivere, lønmodtagere og branchens øvrige interessenter.
Claus von Elling står lænet op ad et stillads.
- ID-kortet er et afgørende redskab til at sikre danske løn- og arbejdsvilkår på byggepladser i det ganske land. Kortet skal sikre, at myndigheder og virksomheder kan kontrollere, hvem der arbejder hvor, hvor længe de er der – og hvem der har ansvaret for dem, lyder det fra Danske Byggefags formand, Claus von Elling.

Regeringen og et flertal blandt Folketingets partier indgik i går en aftale om rammerne for at indføre et ID-kort i bygge- og anlægsbranchen for derved at styrke indsatsen mod social dumping.

Aftalen betyder, at bygherrer fremover skal sikre ID-kort på alle offentlige og private byggeprojekter over 100 mio. kroner, og kortet skal indeholde oplysninger om både medarbejder og arbejdsgiver og registrere ind- og udtjekning på byggepladsen.

Læs også

Øger risikoen for fængselsstraf i asbestsager

Hos Danske Byggefag, der er en sammenslutning af syv fagforbund med medlemmer i byggebranchen, hilser man aftalen velkommen, da et fælles ID-kort længe været et stort ønske for store dele af byggebranchen.

Samtidig understreger Danske Byggefag vigtigheden af, at arbejdet med at få det nye kort ud at virke i virkeligheden skal ske hurtigt og i tæt samarbejde med både arbejdsgiverne og lønmodtagerne og branchens øvrige interessenter.

To mænd på en byggeplads.
Formålet med et nyt ID-kort er at gøre det sværere for illegal arbejdskraft og organiserede kriminelle at finde vej ind i den danske byggebranche ved at gøre det lettere at håndhæve regler om løn, sikkerhed og ansvar. Genrefoto: Gettyimages.

– Det er vigtigt, at vi får et kort, som lønmodtagerne kan se sig selv i. Derfor er vi i Danske Byggefag klar til at bidrage i arbejdet med den konkrete udformning, og vi glæder os til at indgå i arbejdet med at få ID-kortet op at køre hurtigst muligt, siger formand Claus von Elling.

Brug for én samlet model

I dag er flere større aktører allerede i gang med at udvikle egne løsninger og systemer, men hvis hvert firma går sin egen vej, risikerer branchen både at bruge unødige ressourcer og at skabe forvirring, når et fælles ID-kort alligevel bliver virkelighed, påpeges det yderligere:

– Vi kan ikke have, at nogle trykker på pauseknappen, mens andre bruger millioner på hver deres system. Det er spild af tid og penge. Der skal tempo på processen, og der skal vælges én samlet model, som alle kan bruge, siger Claus von Elling.

Læs også

Danmark vil have strammere EU-regler mod social dumping

Han tilføjer:

– Et ID-kort er ikke raketvidenskab. Et kort magen til det, politikerne efterspørger, findes allerede i både Sverige, Norge, Belgien og en række andre lande. Danmark skal ikke udvikle vores eget, men kan købe noget, der allerede virker.

Læs også

Byggeriet buldrer – men sikkerheden halter bagefter

Formanden fastslår, at uanset om løsningen bliver branchebaseret eller statslig, er det afgørende, at modellen bliver en ubureaukratisk, sikker og skalerbar:

– Et ID-kort skal hjælpe til, at både virksomheder, myndigheder og ansatte ikke drukne i papirarbejde, siger Claus von Elling, som ser frem til, at ID-kortet senere vil kunne udbredes til resten af byggebranchen og til andre brancher, hvor der også er risiko for svindel og underbetaling.

Staten indfører et system senest i 2030, hvis ikke branchen selv har udviklet en fælles løsning senest i 2028.

Relateret indhold