Efter fem års arbejde og en gennemgribende renovering af stedet er Campus Bøgehøjs nye værelsesfløj, Bøgelunden, klar til indvielsen onsdag den 24. september.
Den nye værelsesfløj er tegnet af C.F. Møller Architects og indeholder – foruden 80 nye værelser – blandt andet en rooftop, et konferencerum og stillerum.

Uddannet tømrer bliver ny chef hos C.F. Møller
– Med Bøgelunden har vi ønsket at skabe et projekt, der både rækker bagud i respekt for Friis & Moltkes oprindelige arkitektur og samtidig peger fremad, siger Klaus Toustrup, partner hos C.F. Møller Architects.

C.F. Møller Architects vinder nyt stadion tæt på København
Byggeriet er opført i træ og med sedumtag, som både er med til at skåne regnvandsledningernes kapacitet under kraftig regn og at forlænge tagpappens levetid.
Stedet er ejet af Salling Group, som hvert år huser over 20.000 gæster.

– Det har været en fantastisk proces at arbejde tæt sammen med Salling Groups projektchef og –leder, Frank Kejlberg og Thomas Bæk, fortæller leder af Campus Bøgehøj, Karen Andresen, og fortsætter:
– Det smitter også af på Ebeltoft, når vi har besøg af gæster på Campus BØGEHØJ, fordi der kommer flere besøgende til byen, og jeg er glad for, at vi kan være med til at bidrage positivt til det lokale liv i byen, siger Karen Andresen.

Vigtig kulturbærer er ny partner i C.F. Møller Architects
Ved indvielsen kommer borgmester, Michael Stegger Jensen og holder tale, Karin Salling klipper snoren, og administrerende direktør for Salling Group, Anders Hagh samt Louise Gade, Executive Vice President People, Culture & Sustainability i Salling Group lægger også vejen forbi.
