BIM World: Uden de rette mennesker og processer er data værdiløse

Data kan være nøglen til bedre projekter og mere bæredygtighed – men kun med de rette mennesker og kompetencer
Fra sidste års BIM World Copenhagen, der ikke kun er for dem, der arbejder med BIM, men alle i byggebranchen, der ønsker at være med til at forme fremtidens digitalisering inden for byggeriet.

På eventen om digitalisering i byggebranchen holder netværket BIM Heroes et oplæg om vigtigheden af faglig ekspertise for at kunne bruge data ansvarligt i beslutningsprocesser.

I de seneste godt 10 år er der kommet et stigende fokus på data i byggebranchen, som bruges til alt fra skitser og udbud til drift.

Potentialet er stort, og det kan hjælpe med bedre beslutninger, brug af mindre CO2, styr på tid og økonomi. Men det kræver de rette kompetencer og de rette mennesker, der kan vurdere og bruge data, hvis ikke værdien skal forsvinde, lyder det fra BIM World Copenhagen, der finder sted i næste uge i K.B. Hallen.

Læs også

Flere udstillere og deltagere: BIM World Copenhagen skruer op for alle fronter

Til eventen vil bl.a. BIM Heroes, som er et frivilligt netværk på tværs af flere lande, samle et hold af eksperter, der har arbejdet sammen på et konkret projekt, hvor data har spillet en stor rolle.

Her vil de dele ud af deres tværfaglige erfaringer med data og sætte fokus på, hvordan strukturerede data af høj kvalitet kan åbne op for målbare fordele for alle projektets interessenter.

Data alene er ikke nok

En af stemmerne i panelet er Elia González Salas, co-founder og director hos Kosmos og The Fifth Dimension. Hun peger netop på, at byggebranchen ikke kan nøjes med data alene – det handler i lige så høj grad om mennesker:

– Data er nøglen i et projekt, så længe det er gode data. Men data alene er ikke nok. Vi har brug for mennesker, der forstår data og kan skelne mellem gode og dårlige data, og det er den reelle ressource i et projekt.

– Kort sagt handler det om, at de mennesker, der arbejder med data, har den faglige ekspertise til at træffe de rette vurderinger, og at de bruger data ansvarligt i beslutningsprocesser.

Læs også

Tonsvis af data: Droner live-scanner K.B. Hallen på BIM World

Hun understreger, at det også er afgørende, at teamet bag har erfaringen til at vurdere kvaliteten af data, udfylde huller i tidlige faser og bruge informationen ansvarligt – særligt når det gælder styring af både CO2 og økonomi.

Har brug for standarder

En af de andre paneldeltagere, Andrijana Nasteska, BIM & IKT teamchef hos Sweco, stemmer i og peger på, at det ikke kun handler om at forstå data, men også om at sikre fælles rammer, så informationen kan deles på tværs af værdikæden:

– I de seneste 10 år har vi set et markant stigende fokus på data i byggebranchen. Det er ikke nyt, at vi arbejder med data i byggeriet, men det nye er, at vi i dag har brug for ensartede, maskinlæsbare standarder, så data kan flyde frit mellem systemer og projekter.

Læs også

Nye klimakrav: Nu må datakvalitet ind i den faglige stolthed

– Når vi har styr på data, kan vi levere på byggeriets fire succeskriterier: Klar kravstillelse, effektiv kvalitetssikring, pålidelig tidsstyring og styr på økonomien. Data handler om at give de rigtige mennesker den rigtige information – på det rigtige tidspunkt, siger hun.

BIM World Copenhagen finder sted den 17. og 18. september i K.B. Hallen på Frederiksberg.

Panelet i BIM Heroes

Jonas Brandenborg, building construction manager and ICT coordinator, Danish Building and Property Agency, Morten Madsen, discipline project manager BIM & ICT, Afry, Aurora Abruzzini, ICT manager, NNE, Elia González Salas, co-founder & director, Kosmos and The Fifth Dimension, David Fink, Digital Manager, Henning Larsen, og Andrijana Nasteska, BIM & IKT teamchef hos Sweco.

Relateret indhold