25 % på 5 år – lønnen er eksploderet i byggeriet

Siden 2020 er byggeriet den branche, der har oplevet de største lønstigninger på tværs af brancher. Mangel på arbejdskraft presser lønningerne, lyder forklaringen.
En gruppe mænd i orange arbejdstøj færdes på en byggeplads.
I mange virksomheder presser manglen på medarbejdere lønningerne op. Foto: Gettyimages.

Gårsdagens tal fra Danmarks Statistik viser, at lønningerne i byggeriet er vokser markant og en del mere end andre brancher.

Konkret er lønningerne i bygge- og anlægsbranchen steget med hele 25 % siden 2020. Det er 5 %-point mere end den samlede lønudvikling på tværs af brancher.

Læs også

Overenskomst for 85.000 ansatte i byggeriet på plads: ”Vi er selvfølgelig dybt skuffede”

– Byggebranchen har siden pandemien gennemgået flere større omkostningsstigninger, lyder det fra seniorøkonom Lasse Lundqvist, Prognosecenteret, der har set nærmere på tallene.

– Først steg materialepriserne voldsomt, og så steg de finansielle omkostninger ifm. rentestigningerne. Siden har materialepriserne stabiliseret sig – dog på et højere niveau. De finansielle omkostninger er faldet i takt med, at renten falder, men lønudgifterne er fortsat med at stige, forklarer han.

Et strukturelt problem

Ifølge seniorøkonomen giver den markant lønstigning i byggeriet mening:

Branchen er udfordret og mange virksomheder er begrænset grundet mangel på medarbejdere – og det presser lønningerne op, lyder det fra Lasse Lundqvist:

Læs også

Cowi giver medarbejdere fri med løn for at gøre tjeneste i uniform

– Lønstigningerne bunder i høj grad i et strukturelt problem, som er mangel på arbejdskraft. Hver fjerde virksomhed i branchen melder, at de er begrænset af mangel på medarbejdere.

– Branchen kæmper med mange forgæves rekrutteringer og et stort mismatch mellem behov og kvalifikationer og må i stigende grad lokke med højere løn for at tiltrække folk.

Relateret indhold