Lokal trepart er i gang – og klar til kompromiser

Den første konkrete opgave for Lokal Trepart Aarhus Bugt består i, at parterne på tværs af interesser og perspektiver sammen skal finde arealer, hvor der f.eks. kan etableres vådområder eller udtages lavbundsjorder.
Parterne i Lokal Trepart Aarhus Bugt skal have en fælles omlægningsplan klar ved udgangen af 2025. Foto: Gettyimages.

Sidste sommer indgik parterne i Grøn Trepart den såkaldte ’Aftale om et Grønt Danmark’, der bl.a. skal reducere udledningen af drivhusgasser, forbedre vandmiljøet, øge biodiversiteten og sikre et rent drikkevand.

23 lokale treparter er en del af Grøn Trepart og for Lokal Trepart Aarhus Bugt er den første konkrete opgave i gang.

Læs også

Ekstremvejr kræver bedre test af materialer og løsninger

Den består af en fælles omlægningsplan, der skal pege på arealer med potentiale for omlægning til f.eks. vådområder, lavbundsprojekter eller skov, hvor der kan opnås national finansiering til at kompensere lodsejere for deres tab som følge af et omlægningsprojekt.

Den lokale trepart er et samarbejde mellem syv kommuner, som ligger i hovedvandoplandet til Aarhus Bugt – Aarhus, Syddjurs, Samsø, Skanderborg, Silkeborg, Odder og Favrskov – samt lokale repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.

Læs også

FRI: Aftale om den grønne trepart kan gøre en ægte forskel

Parterne skal bl.a. bidrage til at identificere arealer, der har de fysiske forudsætninger for at kunne medvirke til at reducere tilførslen af kvælstof til havet og samtidig finde arealer med højt kulstofindhold, der kan binde CO2 og bidrage til klimaindsatsen.

– Skal vi lykkes med opgaven, kræver det fælles løsninger, hvor vi løfter i flok. Det er helt afgørende, at vi har en konstruktiv dialog mellem alle parter, og det samarbejde er vi godt i gang med, siger Nicolaj Bang, rådmand, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Vilje til fælles løsninger

Selvom det lokale samarbejde i treparten byder på forskellige perspektiver, er der vilje til at finde løsninger, fortæller Anne Lund, der er lokal repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening:

– Allerede fra første møde har jeg oplevet en oprigtig vilje til at forstå hinanden – både som organisationer og som mennesker. Og selvfølgelig er jeg klar til kompromiser. Det er den eneste vej til aftaler, der faktisk kan rykke noget for biodiversiteten.

Læs også

Store aktører skal udvikle branchestandard for biodiversitet

Poul Jakob Bønløkke, der repræsenterer Landbrug & Fødevarer i Lokal Trepart Aarhus Bugt, supplerer:

– Det er vigtigt, at vi ser på hinandens virkeligheder og arbejder løsningsorienteret. Vi bidrager gerne med vores lokalkendskab og faglighed, så vi sammen kan finde realistiske løsninger.

Den fælles omlægningsplan skal være klar ved udgangen af 2025.

Relateret indhold