Efter flere år med underskud, skrumpende stab og et direktørskifte vender MinAltan udviklingen på hovedet.
De har allerede nu solgt 90 % af den forventede omsætning det næste år. Det er en 22 % vækst sammenlignet med det nuværende regnskabsår.
Det bringer stor begejstring hos adm. direktør i virksomhed, Kurt Vahlun Sørensen:
– Vi har været igennem en periode med underskud, men står nu med en væsentligt stærkere ordrebase. Det giver os et langt bedre udgangspunkt for at drive en stabil og lønsom forretning.
Ny adm. direktør for koncern med 350 medarbejdere
MinAltan har reduceret omkostningsniveauet og skærpet fokus på kerneforretningen, oplyser Kurt Vahlun Sørensen.
Enklere og mere fokuseret
Men størstedelen af fremgangen skyldes ændrede markedsvilkår og en målrettet indsats for at styrke salget.
– Vi har arbejdet med at gøre forretningen enklere og mere fokuseret. Det handler om at være skarpere i vores prioriteringer og sikre en stabil gennemførelse af projekterne, siger Kurt Vahlun Sørensen.
Ny adm. direktør skal gøre røde tal sorte
Trods fremgangen forventer MinAltan forventer et negativt resultat for 2025/26, men har som mål at vende tilbage til overskud i 2026/27.
– Vi er ikke i mål endnu, men vi er et helt andet sted, end vi var for et år siden. Nu handler det om at fastholde den disciplin, vi har fået ind i forretningen, siger Kurt Vahlun Sørensen.
