Ugens udbud: 32 familieboliger i Valby og Idrætsbydel i Odense

Seneste uges leads og udbud fra den 15. april til den 22. april tæller blandt andet udvidelse af skole i Randers, nye brandstationer i Aarhus og boliger i Valby.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Hubexo.

LEADS

Odense, forprojektering og analyser til Idrætsbydel

Sagen omhandler oprettelse af en anlægsbevilling til indledende forprojektering og analyser knyttet til byudvikling og arealsalg i Idrætsbydel Bolbro. Med denne sag søges om frigivelse af 2,0 mio. kr., der skal finansiere rådgivning og analyser ift. blandt andet vandhåndtering og trafikafvikling på tværs af Idrætsbydel Bolbro.

Randers, kapacitet på Hornbæk Skole

Nerd Architects har udarbejdet tre scenarier for kapacitetsudvidelse af Hornbæk Skole og pædagogisk modernisering med tilhørende anlægsoverslag på 47–54 mio. kr. Sagen forelægges med henblik på en drøftelse.

Læs også

Ugens udbud: 26 nye boliger i Herning og etablering af ny brandstation i Randers

Aarhus, nye brandstationer

Østjyllands Brandvæsen har udarbejdet en Udviklingsplan, som i fire faser skal sikre et robust beredskab og et forsvarligt serviceniveau. Fase 3 i udviklingsplanen vedrører etablering af to nye brandstationer – Station Aarhus Vest og Station Aarhus Øst.

Aalborg, ansøgninger om trækningsretsmidler

Det indstilles, at organisationsbestyrelsen godkender ansøgningerne om nye Støttemure, renovering af tag, facaderenovering og udvendig belysning. Administrationens indstilling godkendt.

København, 32 familieboliger i Valby

32 nye familieboliger i Valby bliver en del af en moderne bydel med fælles haveanlæg og gode transportmuligheder. Facaderne udføres med smalle lodrette og vandrette facadebånd i mørkebrune og beige tegl, som indrammer rødbrune vinduer og facadefelter i stålplader. Der etableres et fælles haveanlæg, som deles mellem de almene og private boliger.

Relateret indhold