Fra den 1. juli 2025 træder nye klimakrav i kraft, som stiller skarpt på byggeprocessens CO2-aftryk.
De nye regler betyder, at byggepladser kun må udlede 1,5 kg CO2e/m2/år (herunder transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen). Dette bliver en stor udfordring for en branche, hvor konventionelle byggepladser i dag alene bruger halvdelen af denne grænse på drift af maskiner og midler.
Udfordringen forstærkes af, at der ikke findes en standardiseret ramme for kvantificering af energiforbrug på byggepladser, og at mange virksomheder endnu ikke har investeret i de nødvendige løsninger til at leve op til kravene.
Det fortæller Peter Vangsbo, der er leder af Sustainability and Climate Services hos rådgivningsvirksomheden Arup:
Det CO2-tunge affald på byggepladserne: “Vi har medicinen på hylden”
– Det er meget få virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der kan opfylde de krav, der kommer til sommer, og det bliver også en udfordring for kommunerne.
En investering, der hurtigt tjener sig hjem
Peter Vangsbo har beskæftiget sig med området i 12 år. Bl.a. bidrog han til et EU-projekt, hvor man undersøgte energiforbruget på byggepladser i København, Stockholm og Oslo, hvilket blev startskuddet til, at de tre hovedstæders kommuner begyndte elektrificeringen af ikke-vejgående maskiner.
Men trods denne indsats er de hidtidige reduktioner langt fra nok til at opfylde de kommende krav, siger Peter Vangsbo og påpeger, at flere aktører i byggebranchen får øjnene op for brug af smarte sensorer, såkaldte IoT-sensorer (Internet of Things – et netværk af forbundne teknologiske objekter og enheder, der gør det muligt for dem at sende og modtage data).
– Energiforbruget på byggepladser er ofte ekstremt højt, selv når maskinerne er i hviletilstand. Med IoT-sensorer kan man identificere, hvor og hvornår maskinerne er i brug, samt med hvilken intensitet de opererer. Dette gør det muligt at optimere driften og minimere unødvendigt energiforbrug.
NCC vil indsamle IoT-data på alle byggerier over 150 mio. kr.
Han fremhæver NCC og PensionDanmark indsats på Marmormolen i København, hvor man har investeret 300.000 kroner i IoT-sensorer på den ca. 15.000 m2 store byggeplads og derved opnåede en årlig energibesparelse på 400.000 kroner.
– Det giver en tilbagebetalingstid på kun 7-8 måneder, og IoT-sensorer er dermed en investering, der hurtigt tjener sig selv hjem samtidig med, at de bidrager til en markant reduktion af CO2-udledning, siger Peter Vangsbo.
Han uddyber:
– En af de store gevinster ved IoT-sensorer er også, at data kan bruges til mere effektiv planlægning af byggepladser. Ved at analysere energiforbruget kan entreprenørerne identificere ineffektive arbejdsgange og tilpasse driften for at minimere spild. Derudover kan teknologien bruges til at dokumentere byggeriets klimapåvirkning over for myndigheder og bygherrer, hvilket kan styrke en virksomheds bæredygtighedsprofil.
Erfaringer fra Norge viser vejen
I 2019 præsenterede Oslo verdens første emissionsfrie byggeplads, og Peter Vangsbo peger på, at Danmark kan lære af vores naboers succes, hvor samarbejde mellem myndigheder og leverandører har været afgørende.
Han fortæller, at Oslo Kommune arbejdede sammen med det norske leverandørudviklingsprogram for at sikre, at markedet var klar til de nye krav. Lignende samarbejde er allerede sat i gang i Danmark, hvor offentlige bygherrer i 2023 underskrev en hensigtserklæring om at stille krav til emissionsfrie arbejdsmaskiner i bygge- og anlægsprojekter.
Peter Vangsbo understreger, at støttemekanismer har været en vigtig faktor i Norge, hvor bygherrer og leverandører har fået dækket udviklings- og meromkostninger, ligesom Oslo Kommune har indført en bonusordning, der belønner entreprenører, som anvender emissionsfrie maskiner:
– Hvis vi i Danmark følger dette eksempel, kan vi fremskynde omstillingen markant, mener han.
Vinder iværksætterpris: Kan spare dobbelt så meget byggepladsstrøm
En anden vigtig faktor, som han fremhæver, er energiplanlægning:
– I Danmark er der stadig udfordringer med at sikre tilstrækkelig energiinfrastruktur på og omkring byggepladser. Norge har derimod udviklet et marked for mobile energiløsninger, som powercontainere (container-batterier) og rådgivning om energiplanlægning. Erfaringer fra Hong Kong viser, at powercontainere kombineret med IoT og realtidsdata ikke kun forbedrer energiforsyningen, men også optimerer hele byggeprocessen.
IoT-sensorer bør være et krav
Peter Vangsbo mener, at brugen af IoT-sensorer burde være obligatorisk, og han understreger, at klimakravene til sommer vil være umulige at opfylde for de fleste entreprenører, medmindre de investerer i teknologi, der kan dokumentere og optimere deres energiforbrug:
– Det burde være et krav at installere IoT-sensorer, for det gavner alle parter: Klimaet, entreprenørerne og byen, siger han og tilføjer:
– Vi har teknologien til at reducere udledningen på byggepladser markant, men det vil først ske, når der stilles specifikke krav om det.
Spild på byggepladsen: Håndværkerne skal lære af deres fejl
Derfor anbefaler han, at kommunerne, herunder Københavns Kommune, gør det obligatorisk for entreprenører at installere digitale platforme, der sikrer en retvisende dokumentation af energiforbrug og emissioner.
Samtidig er det afgørende at skabe incitamenter for entreprenørerne til at investere i grønnere løsninger, og Peter Vangsbo understreger, at mange tiltag ikke kun er til gavn for klimaet, men også forbedrer virksomhedernes økonomi:
– Ved at investere i klimaløsninger kan virksomhederne på sigt få en bedre økonomi. Det er en win-win-win-situation: Godt for byen, bygherren og entreprenøren, siger han.
