De har fulgtes ad gennem mange år. Nu overtager håndværksvirksomheden N.T. fra Tinglev, der er ledet og ejet af Nick Tygesen, konkollegaen Byggemester i Padborg.
Her ønsker ejer og direktør Hans Henrik Hesse at slippe taget i den daglige drift og ansvaret for de ca. 40 ansatte. Han vil dog fortsat være tilknyttet virksomheden.
– Vi har altid haft et godt kollegaskab til Byggemester og Hans Henrik Hesse. Vi har gensidigt behandlet hinanden med respekt, så denne overdragelse føles som en naturlig udvikling af vores virksomheder, siger Nick Tygesen.
Eltavlegruppen Elcor vokser igen
Han er ejer og direktør i de fire anpartsselskaber N.T. Tømrer, N.T. Murer, N.T. Udlejning og N.T. Bolig Pavillon. Her er der samlet knap 50 ansatte. Med opkøbet videreføres den nytilkomne virksomhed under navnet Byggemester N.T.
Fordele ved synergier
Begge parter er enige om, at denne overdragelse vil styrke og gavne begge organisationer. Ved at integrere viden og kompetencer på tværs af de to virksomheder, ser de store potentialer for både vækst og innovation.
Sælger visionen om 28 rækkehuse på central Gråsten-grund
– Vi er overbeviste om, at både N.T. og Byggemester N.T. vil drage fordel af de synergier, der opstår, når vi kombinerer vores kompetencer og styrker.
Kommende investor
Hans Henrik Hesse, der har været den centrale figur i Byggemester, vil fortsat have sin gang på kontoret i Padborg, hvor han vil udføre investeringsprojekter i eget regi. Dertil vil han fortsætte med at idéudvikle nye byggeopgaver. Han glæder sig bl.a. til at arbejde med projektudvikling, salg af projekter og hjælpe kunder med at designe og indrette bygninger og boliger i en af hans andre virksomheder.
Zeni vinder endnu en opgave på Als
– De senere års tiltagende krav til byggevirksomheder har jeg sværere og sværere ved at se mig selv i. Det handler om at prioritere det, der virkelig betyder noget for mig, fremfor at blive fanget i de uundgåelige, men nødvendige opgaver, som hører med til driften. Når et nyt kapitel påbegyndes, åbner det også nye muligheder – investor kan muligvis blive en af de nye døre, der åbnes, lyder det fra Hans Henrik Hesse, der også ser frem til mere tid med familien.