D. 1. april står 71 nye lejligheder færdige i det nye seniorbofællesskab Asgaarden i Åbyhøj i Aarhus og dermed klar til at tage imod bebyggelsens nye beboere. De er alle sammen i alderen +55 år og uden hjemmeboende børn.
Fællesskabet består af fire huse. Udover de 71 lejligheder på 59-94 m² på 2-3 værelser opføres også et stort fælleshus. Fælleshuset er bl.a. indrettet med et loungeområde med storskærm, så beboerne kan mødes om sportsbegivenheder, filmaftener, foredrag mm., storkøkken til fællesmadlavning og -spisning, vinrum, hobbyrum, multirum, fitnessrum, bordtennis, poolrum samt legerum til børnebørnene.
Fælleshuset indeholder også et par gæstelejligheder og et lægerum. Dertil kommer flere fælles udearealer.
Fællesfaciliteter er ofte en mangelvare
Bygherren er Lokesvej ApS, der ejes af HPD Group, der også er bygherreadministrator på projektet. Her har man valgt at tilføre delebiler, delecykler incl. ladcykler til projektet, så beboerne ikke behøver egen bil, når de flytter til den centrale placering i Aarhus.
200 lejeboliger på vej: Alle generationer skal kunne finde deres plads i kommunen
Projektchef Tonny Broberg fra EDC Projekt Poul Erik Bech, der skal formidle udlejningen af boligerne, siger:
– Vi er inde over rigtig mange projekter, og vi ser sjældent et projekt med så stort fokus på fællesskabet. Boliger med adgang til gode fællesfaciliteter er ofte en mangelvare, og det samme er boligtyper som favner en bred målgruppe af modne borgere, som ønsker at bo centralt i Aarhus.
Kender Aarhus ud og ind. Nu skal han styrke erhvervsudlejningen i Deas
Projektet, der er under opførelse af hovedentreprenøren HPD Byg forventes godkendt til DGNB Guld 2025 (pilot), viser et opslag i Byggefaktas SMART-database over bygge- og anlægsprojekter i Norden. Her er budgettet for det knap 6.000 kvm byggeri anslået til 95 mio. kr.