I det nye butiks- og erhvervsområde ved Bouet i Nørresundby vil Rocket Padel etablerer et nyt padelcenter.
Den internationale padelkæde har netop indgået et samarbejde med Ejendomsudvikling Nord om at opføre et 4.111 m2 stort padelcenter med ti indendørsbaner, en udendørsbane og faciliteter som lounge- og barområde og mødefaciliteter.
Tysk gigant bygger læringscenter på 15.000 m2 grund i Nordjylland
Området i Bouet har nem adgang fra begge nordjyske motorveje og gennemgår i øjeblikket en transformation til at blive et af Aalborg Kommunes mest attraktive butiks- og erhvervsområder.
Venter på ombygning af rundkørsel
Lokalplanen for området er klar til godkendelse, men en endelig åbning er betinget af igangsættelsen af et omfattende anlægsprojekt i form af ombygning af den nuværende rundkørsel til et firesporet lyskryds med ekstra vejbaner fra motorvejen, som skal sikre tilstrækkelig trafikafvikling i området.
– Vi er klar til at sætte byggeriet i gang, og det har vi været længe. Det kommunale infrastrukturprojekt er allerede politisk vedtaget, og vi krydser fingre for en hurtig igangsættelse i 2025, siger Tom Jakobsen, medejer af Ejendomsudvikling Nord.
131 nye Stigsborg-boliger skal tiltrække beboere i alle aldre
Erhvervsmæglerne Nordicals, der har formidlet kontakten mellem Rocket Padel og Ejendomsudvikling Nord, ser et stort potentiale i erhvervsområdet ved Loftbrovej i Bouet ift. at tiltrække både lokale og nationale virksomheder:
– Hos Nordicals Aalborg oplever vi en øget interesse for erhvervsarealet ved Loftbrovej i Bouet, og de virksomheder, vi er i dialog med, spænder bredt fra lokale aktører til nationale vækstvirksomheder.
– Denne udvikling understreger behovet for, at vi får flere attraktive erhvervsområder, der kan tiltrække investeringer og skabe nye arbejdspladser, siger Peter Rom Christiansen, partner hos Nordicals.