Verdens Vildeste Brobyggere’ vil sikre flere faglærte i fremtiden

I 2030 kommer til at mangle knap 100.000 faglærte i Danmark, lyder forudsigelserne, men konkurrencen i brobyggeri vil gøre sit til, at det ikke sker.
https://acdn.dagensbyggeri.dk/article/_pics/120595_1_xl.jpg
https://acdn.dagensbyggeri.dk/article/_pics/120595_1_xl.jpg

‘Verdens Vildeste Brobyggere’ er netop blevet afholdt, og her kunne et hold fra Bygma Hjørring lade sig krone som vindere konkurrencen.

– Det er en helt fantastisk fornemmelse at stå her som vindere, siger salgstrainee Theis Heinrich Klausen, der i fire måneder op til konkurrencedagen har stået med ansvaret for budgetlægning, materialevalg, indkøb og planlægning af leverancer, samt kontrol af de forbrugte mængder.

Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset.
Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset.

– Mit hold og jeg har lagt så mange timer og kræfter i det her projekt, så jeg er bare helt vildt stolt over, at vi går ud og realiserer vores idé til et færdigt projekt, der står helt skarpt.

Enorm mængde faglig viden

C.W. Obels Kanal i Aalborg dannede ramme om projektet, der er sat i verden for at modarbejde den forventede udvikling på arbejdsmarkedet, hvor der i 2030 kommer til at mangle knap 100.000 faglærte i Danmark.

Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset.
Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset.

Arrangørerne bag ønsker med konkurrencen at hylde, synliggøre og ikke mindst demonstrere, hvor essentiel en rolle de faglærte indtager i samfundet.

Deltagerlisten tæller alt fra lærlinge til ingeniørstuderende, og med Theis Heinrich Klausen er det første gang, at en handelselev deltager:

– Den største oplevelse har helt klart været at stifte bekendtskab med den enorme mængde faglige viden, mine medstuderende har budt ind med. Og at vi i fællesskab, ved at forene vores faglige kompetencer, skaber et slutresultat, der ender med at blive anerkendt som det bedste.

Foto: Lars Horn / Baghuset.
Foto: Lars Horn / Baghuset.

Relateret indhold