De største bygningsværker bygger alle på beton, der er et stærkt og pålideligt materiale. Men i løbet af 20-30 år begynder betonen at slå revner, og dermed startes nedtællingen til fremtidige renoveringer eller nedrivninger.
Nu har den hollandske mikrobiolog Hendrik Jonkers fra universitetet i Delft måske fundet løsningen på det problem. Han er lykkedes med at blande bakterier i pulverform i beton, hvor de kan ligge og slumre lige indtil det tidspunkt, hvor de udsættes for luft og vand – hvilket sker, når betonen begynder at slå revner. Så begynder bakterierne at spise af det foder, calciumlaktat, der også er blandet i betonen i pulverform. Når bakterierne spiser, skabes der et affaldsprodukt, som består af ren kalksten, der fylder revnerne i betonen ud. På den måde kan betonen hele sig selv, når skaden sker – præcis som en knogle, der heler et brud.
– Vi tror selv på, at vores beton vil revolutionere måden, vi bygger på. Vi har gjort det muligt for beton af hele sig selv på samme måde, som dyr og planter heler sig selv.
Hendrik Jonkers Mikrobiolog, universitetet i Delft
Inspireret af naturen
Hendrik Jonkers lægger ikke skjul på, at det netop er naturens evne til at hele sig selv, der har inspireret ham, og den hollandske mikrobiolog slår fast, at der ikke er nogen grænse for, hvor lange sprækker, bakterierne kan reparere. De kan være alt fra få millimeter til kilometerlange. Det afgørende er bredden.
– Vi kan reparere sprækker, der er op til 0,8 millimeter brede, og vi tror selv på, at vores beton vil revolutionere måden, vi bygger på. Vi har gjort det muligt for beton af hele sig selv på samme måde, som dyr og planter heler sig selv, siger Hendrik Jonkers.
Det tager bakterierne tre uger at lappe en revne uanset længden, og perspektiverne i opfindelsen er store, idet det anslås, at der i EU årligt renoveres betonbygninger og -arbejder for omkring 45 milliarder kroner. Det beløb vil Hendrik Jonkers’ banebrydende beton kunne mindske betragteligt, hvis lanceringen af produktet lykkes. Indtil videre er prisen for den nye beton omkring det dobbelte af almindelig beton, hvilket er en klar barriere for videre succes. Af samme grund arbejder Hendrik Jonkers og holdet bag opfindelsen også hårdt på at bringe prisen ned. Det er pulverføden til bakterierne, der presser prisen op, men forskerne er i gang med at udvikle en sukkerbaseret føde, der i givet fald vil kunne bringe prisen for den nye beton ned i omegnen af almindelig beton.
Kan ligge i 200 år
Bakterierne, Hendrik Jonkers bruger i den nye beton, tåler alle temperaturer, og de kan henligge i betonen i 200 år og vågne og påbegynde deres helende arbejde, straks betonen slår revner.
Jonkers var nomineret til en European Inventor Award for sin banebrydende opfindelse. Prisen uddeles af den europæiske patentorganisation og er netop blevet uddelt. Jonkers vandt ikke, men opfindelsen blev rost for sine vidtrækkende perspektiver. Foruden de potentielle besparelser, betonen kan medføre, kan den også sænkes udledningen af CO2. Mellem syv og 12 procent af verdens CO2-udledning stammer nemlig fra betonproduktion, og hvis Jonkers’ nye beton kan mindske brugen af beton til renoveringer og nybygninger, vil også CO2-udledningen kunne nedbringes betydeligt.
Hendrik Jonkers udvikler sideløbende med den nye beton også en væske, man kan sprøjte på almindelig beton og ad den vej reparere revner og sprækker. Begge produkter forventes ifølge den europæiske patentorganisation at blive lanceret i løbet af 2015 og 2016.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';