Det er to gamle kendinge, der skal rådgive den almene boligforening Himmerland Boligforening om den omfattende renovering af de to afdelinger på Hvalpsundvej og Oddesundvej i det østlige Aalborg.
Tilsammen drejer projektet sig om renovering af 330 familieboliger. Dertil kommer et mindre antal ungdomsboliger, der forventes nedlagt. Den gennemgribende renovering forventes tilsammen at beløbe sig til næsten en halv mia. kr.
Tilbud fra seks rådgivere
Boligforeningen har tidligere gennemført flere projekter sammen med de to vindende parter – Brix & Kamp og Link Arkitektur. Det fortæller direktør i Himmerland Boligforening, Ole Nielsen:
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2025/02/Fenris-Alle-facade-mod-internt-gaardrum-visu-Himmerland-Boligforening-375x215.jpg)
Boligselskab opfører yderligere 24 nye boliger i Storaalborg
– Vi er netop blevet færdige med at gennemgå tilbuddene fra seks rådgivere, der alle er kommet med yderst gode og kvalificerede oplæg. Vi har valgt tilbuddet afgivet af de rådgivende ingeniører Brix & Kamp sammen med Link Arkitektur, så det bliver de samme, som foretog tilstandsvurderingen af afdelingerne, der nu bliver betroet det praktiske arbejde. Det har vi det godt med, for der er dermed tale om rådgivere med et rigtig godt kendskab til problemstillingerne på Hvalpsundvej og Oddesundvej.
![Beboere går langs sti, ved siden af boliger med gule facader.](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2024/07/Hvalpsundvej-2-002-1200x736.jpg)
Begge afdelinger blev opført for over 40 år siden. Med årene er bygninger, boliger og installationer slidt i et omfang, så der nu er behov for totalrenovering i begge boligområder.
Forskudt byggestart
Projekteringsarbejdet, der skal munde ud i en samlet plan for renoveringerne, kommer formentlig til at tage et års tid. Herefter afholdes licitation på byggearbejdet, der forventes udbudt som storentrepriser med prækvalifikation i EU-regi.
Læs mere om de to renoveringsprojekter her:
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2024/11/Oddesundvej-Aalborg-i-fremtiden2-375x249.jpg)
Siger ok til renovering af 330 boliger. Pris: Små 500 mio. kr.
Det er forhåbningen, at der vil kunne være byggestart på Hvalpsundvej i sommeren 2026, hvorefter man går i gang med afdelingen på Oddesundvej. De to opgaver udbydes samlet.
– Mest synligt vil uden tvivl være, at vi efterisolerer alle nuværende betonfacader og etablerer nye facader i teglsten. Derudover skifter vi alle tage og vinduer, ligesom det nuværende fjernvarmenet bliver skiftet, så ledningstabet bliver nedbragt. Projekterne indeholder også etablering af et kloaksystem med større kapacitet til at håndtere regnvand – og når vi er færdige med gravearbejdet, bliver der anlagt nye udearealer, oplyser Ole Nielsen.
Indvendigt står den på nye badeværelser med gulvvarme, nye køkkener, nye indvendige døre og indbyggede skabe, nye gulve og nye lofter med isolering. Dertil kommer forbedring af indeklimaet
Afdelingerne får også den store tur inden døre.