1. januar skal medarbejderne i MT Højgaard Danmark stå klar i startblokkene i det almene boligområde Grantofteparken i Ballerup. Virksomheden er nemlig valgt som hovedentreprenør på renoveringen af 456 familieboliger i området. Og har to år til at udføre opgaven.
Renoveringsarbejdet af de i alt 45.837 kvm forventes afleveret d. 1. januar 2027.
402 almene boliger gennemrenoveres – får nyt arkitektonisk udtryk
Adm. direktør i MT Højgaard Danmark, Carsten Lund, siger:
– Grantofteparken er en stor renovering med mange gentagelser, hvor vi på 24 måneder skal bruge al vores erfaring for at levere et godt resultat til bygherren og beboerne. I denne type af renoveringer handler det om hurtigt at finde nøglen til at optimere processen i hver enkelt lejlighed, og så blive mere og mere effektive. Samtidig skal vi holde et højt kommunikationsniveau over mod de mennesker, som får udført arbejder i deres hjem.
Rækkehuse i to etager
Bygherre er Ballerup almennyttige Boligselskab under DAB, der vil fungere som bygherreadministrator. Ingeniør på projektet er Sweco.
Projektet har en kontraktsum på 211 mio. kr., oplyser MT Højgaard Danmark.
92 boliger viger pladsen for DGNB Guld-certificeret plejehjem
Boligerne er rækkehuse i to etager, der skal have nye badeværelser, vinduer og omfangsdræn samt forbedret ventilation.
Påvirker ikke forventningerne
I projektet ligger også – viser et opslag i Byggefaktas SMART-database – sokkelisolering, skimmelsanering, efterisolering, afspærringsventiler og målere på brugsvand.
Den indvendige renovering af boligerne skal gennemføres uden genhusning af beboerne. Hovedentreprenøren skal derfor opstille toilet- og badvogne.
Aftalen påvirker ikke moderselskabet MT Højgaard Holdings forventninger til 2024. Så sent som i går opjusterede entreprenørkoncernen forventningerne til årets omsætning med 7 % til 10,5 mia. kroner.
Bosch sætter gang i opførelsen af nyt trædomicil i Ballerup
Også forventningerne til årets indtjening fik et nøk opad. Således ventes driftsresultatet (EBIT) at blive 440-460 mio. kr. svarende til en forbedring på 13-18 % ift. 2023.