Malerfirmaet Viebke & West kunne i slutningen af januar rykke ind i den almene boligforening Boliggården i Helsingør Kommune. En vundet rammeaftale betyder, at malerfirmaet de kommende fire år står med ansvaret for al koordinering og istandsættelse af de mere end 6.000 lejemål i forbindelse med til- og fraflytninger.
I slutningen af januar rykkede malerfirmaet Viebke & West ind i den almene boligforening Boliggården i Helsingør Kommune.
En vundet rammeaftale betyder, at malerfirmaet de kommende fire år står med ansvaret for al koordinering og istandsættelse af de mere end 6.000 lejemål i forbindelse med til- og fraflytninger.
Læs også: EU-afstemning: Danske bygninger står foran omfattende renoveringsbølge
Firmaet har dedikeret på den gode side 10 ansatte til den daglige drift af Boliggården, og det tal kan meget vel stige inden for den nærmeste fremtid, da der kalkuleres med ca. 60 månedlige udskiftninger blandt boligforeningens lejemål.
– Vi kommer til at køre med en stram og struktureret arbejdsgang – det er en forudsætning for at kunne klare tæt på to udflytninger om dagen, som der er lagt op til. Jeg er dog mere end fortrøstningsfuld, da vi til at løfte opgaven samarbejder med række dygtige aktører inden for forskellige fag, siger projektleder Maja Madvig.
Udvider med fjernkontor
Blandt de øvrige aktører til at håndtere de mere end 6.000 lejemål er VVS- og tømrerfirmaet Madsen & Kastberg, der som en konsekvens af rammeaftalens omfang har udvidet forretningen med et fjernkontor og lager i Helsingør, tæt på Boliggårdens afdelinger.
– Der er ingen tvivl om, at denne aftale er en stor satsning for os. Vi har målrettet rekrutteret nye medarbejdere med stærke kompetencer inden for denne type af opgaver, ligesom vi har taget beslutningen om at slå os ned i nærområdet, så vi hele tiden er disponible, uanset tidspunkt og type af opgave, siger Anders Remtoft, der er serviceleder hos Madsen & Kastberg.