Jeg vil følge min overbevisning og være en modig bygherre. Jeg vil gå forrest, finde løsninger og alternative tilgange samt vise, at vi godt kan bygge og transformere mere ansvarligt. Sådan skriver adm. direktør Søren Tscherning i forordet til bogen ’Tscherning Huset – Cirkulær Transformation’, der er blevet udgivet i forbindelse med færdiggørelsen af det store renoveringsprojekt, som har resulteret i et nyt, genbrugt hovedsæde til entreprenørvirksomheden Tscherning Gruppen.
At kalde det for et nyt hovedsæde er naturligvis korrekt, men med til historien hører, at der reelt er tale om et renoveringsprojekt, der har stået på i cirka to år. Man har nemlig konverteret en bygning, som oprindelig rummede kontorareal og en uopvarmet lagerhal, i alt 1.700 kvm., til kontorarbejdspladser, mødelokaler samt kantineområde. Ifølge Søren Tscherning selv er der stort set kun anvendt genbrugsmaterialer til ombygningen, og op mod 90 % af disse stammer fra egne nedrivningsprojekter.
Som modig bygherre kan man nå langt
Renoveringsprojektet, der blev indviet i foråret 2024, beviser med al tydelighed, at man i Tscherning Gruppen tager genbrug alvorligt, og at Søren Tscherning virkelig mener det, når han giver udtryk for, at han både vil være foregangsmand for genbrug af byggematerialer og vise, at man som modig bygherre kan nå langt. Det dokumenterer hovedsædet i Hedehusene med al tydelighed. Det har samtidig været en proces, hvor man har lært meget om arbejdsgangen, når man anvender genbrugsmaterialer.
– Det er helt afgørende, at byggebranchen meget hurtigt bliver bedre til at arbejde effektivt med genbrugsmaterialer og se dem som en naturlig ressource i byggeriet, siger Søren Tscherning, der ikke blot har genbrugt betonelementer, mursten, tegl og tømmer, men også loftspaneler, fiskenet og fustager, hvor sidstnævnte er forvandlet til kontorstole, mens eksempelvis kantinebordene er lavet af bolværker fra danske havne og skrivebordene af gulve fra gamle gymnastiksale. Et ordsprog siger, at det kun er fantasien, der sætter grænser. Så sandt, som det er sagt.
Genbrug stiller store krav til håndværket
Projektet er gennemført i tæt samarbejde med arkitekt My Lunsjö fra 3XN GXN, der på imponerende vis har skabt et hus med en æstetik af meget høj klasse og et helt unikt, visuelt udtryk. Genbrug handler nemlig ikke kun om at banke mørtel af gamle mursten og lægge dem oven på hinanden endnu engang. Genbrug giver mulighed for at arbejde med spændende design samtidig med, at arbejdet med genbrugsmaterialer stiller krav om solid, håndværksmæssig kunnen.
– Vi har oplevet stor glæde blandt de håndværkere, der har arbejdet på projektet, og jeg vil sige, det ikke kun er i forbindelse med vores projekt, det er vigtigt at kunne sit fag. Det gælder alle andre projekter, hvor genbrugsmaterialer indgår i større omfang. Det er nemlig meget anderledes end at arbejde med en palle brædder, man køber i det lokale byggemarked, føjer Søren Tscherning til, idet han påpeger, at det samme er tilfældet, når det f.eks. gælder de statiske beregninger. Her skal man også kunne sit fag.
Vigtigt med en god myndighedsdialog
For transformationer som denne, hvor der er høj grad af genbrug involveret i både konstruktion og materialer, er det endvidere nødvendigt med en god myndighedsdialog. Tschernings rådgiver, Arne Kiilerich fra AKI Rådgivning, har fra starten haft god kontakt med Høje Taastrup Kommune, som har været positiv og lyttende omkring tilgangen til projektet. I forhold til genbrug og genanvendelse af materialer har afgasning og miljøfarlige stoffer været de mest kritiske parametre, men med materialekortlægning og en strategi for sikker genbrug, har man taget hånd om disse problemstillinger.
I forhold til konstruktion og genanvendelse af dæk samt vægelementer har det ligeledes krævet stor teknisk forståelse fra den certificerede konstruktionsingeniør, der har skullet påvise ydeevnen for de genanvendte konstruktionselementer. Statiske beregninger har imidlertid vist, at ingen af de genbrugte betondele har været kritiske i forhold til de gældende materialekrav for de bærende konstruktioner. Nogle af de materialer, som den rådgivende ingeniør, har haft særlige overvejelser omkring og udført beregninger på, er profilstål samt væg- og dækelementer.
Meget stor besparelse på CO2-kontoen
Målet med transformationen har været at skabe et nyt hovedkontor med stor arkitektonisk og bæredygtig værdi, hvor den cirkulære tankegang er en grøn tråd gennem projektet samtidig med, at bygningen skal leve op til såvel nuværende som fremtidige krav til kontorfaciliteter. Ud over at 90 % af byggematerialerne enten er anvendt som direkte genbrug eller er upcyclet, er det unikt, at også de bærende konstruktioner udgøres af genbrugte betonelementer fra Tschernings egne nedrivninger. Miljømæssigt har det dog været en rigtig god idé.
– Genbrugte betondæk og vægelementer har samlet set bidraget til en besparelse på cirka 11 ton CO2-ækvivalenter og den samlede CO2-påvirkning for hele byggeriet er blot 2,57 kg. CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr år, hvilket er blot en fjerdedel af de krav, der gælder i dag. LCA-beregninger viser, at miljøpåvirkningen af en tilsvarende bygning af nye materialer, ville være på 6,11 kg. CO2-ækvivalenter. pr. kvm. pr. år, hvilket giver en besparelse på 58 %. over en 50-årig periode, uddyber Søren Tscherning.
Det er forvaltning af værdifulde materialer
Ud over at føle stor tilfredshed med projektet håber han på, at denne showcase kan være med til at inspirere ikke blot andre bygherrer, men hele byggebranchens værdikæde. En af de store hurdler for genbrugstanken er nemlig, at mange på forhånd ryster på hovedet. Sandt er det da også, at lovgivningen, som det jo ofte er tilfældet, halter bagefter innovationen. Dialog og samarbejde med myndigheder samt brand- og konstruktionsingeniør har imidlertid været værdifuld og givet en tro på, at det er muligt også på langt større projekter at bygge med genbrugsmaterialer.
– Gennem anvendelse af genbrugsmaterialer er det lykkedes at skabe en spændende arkitektur, så ud over, at vores nye hovedsæde skal være en arbejdsplads, skal det også fungere som et showroom, der viser at materialer fra nedrivningspladser er ressourcer, der kan genbruges. På denne måde forstærkes fortællingen om, at nedrivning ikke handler om bortskaffelse af affald, men om forvaltning af værdifulde materialer. At øge anvendelsen af transformation og genbrug er en forpligtigelse, vi har som branche. Det er spild at rive gode bygninger ned, der er designet og dimensioneret til at stå i 100 år, slutter Søren Tscherning.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';