Bygma Fanø får ny filialchef.
Det bliver Jesper Honoré Nielsen, der har været en del af Bygma Fanø de seneste 10 år.
Han overtager posten fra Tage Møller, som har været filialchef i 22 år.
Bygma opkøber XL-Byg-trælast
– Jeg glæder mig utrolig meget til opgaven. Det er en naturlig overgang, fordi jeg allerede kender stort set alle vores kunder og ved, hvad de forventer af os, siger Jesper Honoré Nielsen og fortsætter:
– Min ambition er at bygge videre på den gode og sunde forretning, vi har, og fastholde den gode service.
Et omfattende lokalkendskab
Regionsdirektør for Bygmas Region Syd, Ejnar C. Andersen, ser frem til at overlade ansvaret til en leder, der allerede har et indgående kendskab til både forretningen og lokalsamfundet.
Bygma snupper trælastdirektør fra Stark
– Jesper er den helt rigtige til at føre Bygma Fanø videre, siger Ejnar C. Andersen og fortsætter:
– Han har stor faglig erfaring, et omfattende lokalkendskab og kan videreføre den stærke servicekultur, som er en del af Bygmas måde at drive forretning på.
