Murerlærling har selv betalt for træningen op til Skills

Det kræver talent at være med på DM i Skills, men også andre evner kan komme i spil. En 18-årig murerlærling har vist stor dedikation, for han har ofret ferien på at kunne træne til danmarksmesterskabet for murerlærlinge.
Mikkel Zacho Pryn er blandt de fem deltagere hos murerne på Skills. Foto: Frederik Olsen.
Mikkel Zacho Pryn er blandt de fem deltagere hos murerne på Skills. Foto: Frederik Olsen.

KØBENHAVN: Hos murerlærlingene på DM i Skills bliver har deltagerne snart overstået førstedagen.

I alt 22 timer har deltagerne til at nå i mål med de komplicerede opgaver, som blandt andet kræver masser af skærearbejde.

I en af de korte pauser, deltagerne kan puste ud i, kunne 18-årige Mikkel Zacho Pryn gøre status på arbejdet så langt.

– Det går fint nok indtil videre. Jeg er rigtig godt med i forhold til tidsplanen, og det er kun nogle småting, som har givet udfordringer. Det er ikke noget, der dræber opgaven, fortæller han.

Det er især omkring en figur i et af murværkerne, som har givet lidt problemer.

– Det svære ligger i at få vinklerne til at passe med højden på fuger og sten, men det skal nok komme i mål.

Laver opgaven for 8. gang

Murerlærlingene har kendt deres opgaver siden slutningen af november. Det er tidligere end normalt, men da ham, som har tegnet opgaven, er underviser på uddannelsen i Hjørring, hvor også en deltager er fra, fik alle opgaven udleveret.

– Det er ottende gang, jeg laver opgaven nu, siger Mikkel Zacho Pryn, som har været presset på tid under træningen, men altid er kommet i mål.

Deltagerne har 22 timer til at løse opgaverne. Foto: Frederik Olsen.
Deltagerne har 22 timer til at løse opgaverne. Foto: Frederik Olsen.

De syv første gange har han lavet den på EUC Sjælland, hvor han tager uddannelsen. Og den 18-årige er dedikeret omkring deltagelsen på Skills. Som den eneste af de fem deltagere har han nemlig selv betalt for at kunne træne. Han har nemlig brugt holdt ferie, så han var klar DM i Skills, hvor han deltager for anden gang.

Relateret indhold