En million visninger af renoveringsfilm

GI forventes at nå milepæl for youtube-visninger senere i dag.
De populære film handler om, hvordan man udfører forskellige opgaver - denne om støbning af gulv.
De populære film handler om, hvordan man udfører forskellige opgaver - denne om støbning af gulv.

Film om renovering har trukket ca. en million visninger på youtubekanalen Byggeteknisk Viden. Helt præcist har der onsdag den 24. januar ved frokosttid været i alt 999.211 visninger.

Kanalen er mere efterspurgt end nogensinde, og visningstallene stiger fortsat. 20-25.000 pr. måned.

Statistikken viser også, at det primært er mænd, som interesserer sig for byggeteknik. Blot 11 procent af seerne er kvinder. Da filmene er danske, så er næsten alle seere fra Danmark. Norge og Sverige står for ni procent af visningerne.

Største kanal i branchen

Ingen andre danske youtube-kanaler i branchen har tilsyneladende flere visninger. Det viser, at der er efterspørgsel på film, som viser konkrete løsninger i forbindelse med renovering. Alt fra montering af dampspærre, vindplade, vinylguld, nedrivning af tag osv.

Kanalen rummer også en række andre film som også ses af mange, men færre end film med konkrete løsning. De fortæller for eksempel historien om konkrete byggematerialer, dansk byggeskik og om de udviklingsprojekter som modtager støtte og giver gratis viden til samfundet.

Organisk

Kanalen er 100 procent organisk. Det betyder, at ingen af filmene er sponserede og boostet.

Google, som står bag youtube, har en algoritme, som tydeligvis favoriserer film som allerede har hittet. Således kan en ny film om for eksempel fliselægning ikke udkonkurrere en ældre film om samme emne.

Mere end 1.500 youtube-brugere har valgt at abonnere på kanalen.

Du kan se kanalen her.

En af de mest populære film gennem årene er denne om etablering af gulvvarme i badeværelser. Den har haft 74.000 visninger siden 2011.

Relateret indhold