Velkomn hyrer erfaren udlejningschef

Med opkøb af 667 rækkehuse og 154 boliger på vej har ejendomsselskabet Velkomn behov for en udlejningschef. Janne Schmidt har den helt rigtige baggrund.
Velkomn udlejningschef Janne Schmidt - lyst hår, sort jakke, hvid bluse
Janne Schmidt er ansat som Velkomns nye udlejningschef pr. 1. juni. Foto: Velkomn

For to måneder siden købte ejendomsselskabet Velkomn sin første projektgrund i Haslev, hvor planen er at opføre 154 række- og gårdhavehuse. En måned senere købte selskabet intet mindre end 667 rækkehuse i otte boligområder af Birch Ejendomme.

– Med opkøbet har vi understreget vores ambition om at være blandt landets mest seriøse udlejere af moderne rækkehuse tæt på Danmarks større byer, grønne områder og alt det, der er vigtigt i hverdagen. Vores mission er at skille sig ud på kvalitet og service, og derfor skal vores lejere også have den bedste behandling, siger Peter Uldall Borch, CEO, Velkomn.

Læs også

Afprøver halm, hamp, ler, kalk og træ i rækkehuse i Aalborg

Han har derfor ansat erfarne Janne Schmidt som udlejningschef. Hun skal stå i spidsen for den løbende genudlejning af de 667 rækkehuse og af rækkehusene i Haslev, når de senere i år begynder at skyde op af jorden.

Kunne ikke sige nej

Hun kommer fra en stilling som Head of Letting i Heimstaden Danmark. Hun har dertil mere end 20 års erfaring som udlejningschef i HD Ejendomme, inden virksomheden blev solgt til Heimstaden i 2021. Hun har med andre ord mange års erfaring med både udlejning og ejendomsforvaltning:

– Velkomn er en meget spændende virksomhed, som på kort tid har markeret sig som en seriøs aktør på udlejningsmarkedet i Danmark. De vil være de bedste indenfor udlejning af rækkehuse i Danmark, og dén mission kunne jeg ikke sige nej til, siger Janne Schmidt.

Relateret indhold