Topdirektør stopper i Aarsleff efter 5 år med vækst

Viceadministrerende koncerndirektør i Per Aarsleff Holding, Nicolai Schultz, fratræder efter gensidig aftale sin stilling. Det sker efter flere år med flotte resultater.
Nicolai Schultz. Arkivfoto: NCC.

En af bygge- og anlægsbranchens mest markante profiler, Nicolai Schultz, har efter gensidig aftale valgt at fratræde sin stilling som viceadministrerende koncerndirektør i Per Aarsleff Holding.

Nicolai Schultz kom til koncernen i februar 2019, blev direktionsmedlem i januar 2020, og har som en del af den øverste ledelse haft ansvaret for koncernens byggeriaktiviteter – en årrække, hvor Per Aarsleff Holding har leveret flere rekordregnskaber.

Læs også

Aarsleff med historisk positivt resultat – for fjerde år i træk

Koncernens årsrapport for 2022/23 viste tilmed en omsætningsfremgang til over 20 mia. kroner, EBIT-margin over 5,0 %, ordreindgang på 19,6 mia. kroner og en ordrebeholdning på 22,2 mia. kroner

Tak for stor indsats

I en selskabsmeddelelse takker bestyrelsen Nicolai Schultz for en stor og engageret indsats.

Den tidligere direktør i NCC Byggeri Vest har foruden posten som viceadministrerende koncerndirektør ifølge CVR også formandsposter i Aarsleff-selskaberne Permagreen Grønland og Hansson & Knudsen.

Fremover består direktionen dermed af adm. koncerndirektør Jesper Kristian Jacobsen og koncernøkonomidirektør Mogens Vedel Hestbæk. Hvorvidt denne konstellation fortsætter permanent, oplyses ikke.

Ligeledes står den mangeårige direktørs fremtidsmuligheder åbne.

Relateret indhold