Randers Tegl slår dørene op for videnscenter

Randers Tegl har udvidet teglværk med tanke på at være i front i teglbranchen.
Byggeriet er tegnet af CUBO Arkitekter og opført af C.C. Contractor. Arkitektens vision for byggeriet hedder Super Bricks, hvilket tydeligt kommer til udtryk i bygningens formsprog. Pressefoto.
Byggeriet er tegnet af CUBO Arkitekter og opført af C.C. Contractor. Arkitektens vision for byggeriet hedder Super Bricks, hvilket tydeligt kommer til udtryk i bygningens formsprog. Pressefoto.

En stor ombygning og udvidelse af Hammershøj Teglværk står nu klar til besøgende.

Værket indgår i Randers Tegl-Gruppen. Værket har flere produktionslinjer til fremstilling af mange forskellige produkter i tegl. Nu slår værket dørene op til et helt nyt besøgscenter og showroom – og ambitionen om at opbygge teglbranchens stærkeste videnscenter.

– Det murede byggeri er inde i en god udvikling, og det ønsker vi at støtte op om med den viden og erfaring, som vi har opbygget gennem generationer, fortæller administrerende direktør Thomas Piper.

– Derfor har vi lagt vægt på at vores nye bygninger rummer showroom, mødelokaler og undervisningsfaciliteter til fagligt interesserede. Samtidig er selve bygningen, der er designet i samarbejde med Cubo Arkitekter, tænkt som en showcase, hvor der demonstreres spændende og utraditionelle løsninger i tegl med blandt andet transparent murværk og tegllameller i loftet. Vi ønsker både at fortælle om mulighederne med tegl, men også at sikre, at vi i branchen holder et højt fagligt niveau om det murede byggeri, fortsætter Thomas Piper.

Den samlede investering i udbygningen af værket er på omkring 70 millioner kroner.

Bygning som udstillingsvæg

Værkets nye rammer er skabt med henblik på at favne alle typer gæster lige fra den private bygherre til arkitekten, der ønsker sparring i forbindelse med projekter. Samtidig tilbydes der teoretisk basisundervisning for fagskoler og professionelle kurser for kunder, som ønsker et dybere indblik i produktion af tegl.

Udbygningen af værket omfatter også en stor produktionsafdeling til Carlsberg Bjælker – Randers Tegls afdeling med speciale i præfabrikeret murværk og bjælke- og overliggerproduktion.

Facaden på den 4000 kvadratmeter store produktionsbygning fungerer som udstillingsvæg til fremvisning af forskellige murtekniske løsninger.

– Hammershøj Teglværk er et oplagt besøgscenter, idet vi har mulighed for at lave en komplet demonstration inden for teglproduktion, fortæller teknisk direktør på værket, Kresten Ejlskov Hansen og fortsætter.

– Værket råder over tre produktionslinjer og mange forskellige anlæg til fremstilling af belægningsklinker, blødstrøgne og håndstrøgne mursten samt maskinsten. Herudover producerer vi langformat mursten på en specialbygget og fuldautomatiseret linje, som ikke findes andre steder i verden.

Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.

Relateret indhold