Norconsult får afdeling i Viborg

Rådgivningsvirksomheden Norconsult A/S med hovedsæde i Herlev åbner nu en afdeling i Viborg.
Den nye afdeling består af et erfarent team fra rådgivningsbranchen. Pressefoto.
Den nye afdeling består af et erfarent team fra rådgivningsbranchen. Pressefoto.

Norconsult i Danmark

  • Norconsult A/S (Danmark) ejes 100 procent af den norske rådgivningskoncern Norconsult AS. Norconsult Danmark beskæftiger cirka 85 medarbejdere, som yder ingeniørrådgivning inden for byggeri, anlæg og Life science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i Kalundborg, Aarhus og nu Viborg.
  • Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til såvel byggeriet som industrien. Norconsult deltager i hele projektforløbet fra programfasen til idriftsættelsen.

Norconsult A/S har længe ønsket at styrke sin position på rådgivningsområdet i Jylland og har nu med den nye afdeling i Viborg taget et vigtigt skridt. Afdelingen består af 12 meget erfarne medarbejdere, der løser rådgivningsopgaver inden for byggeri. Det oplyser Norconsult i en pressemeddelelse.

Administrerende direktør Thomas Bolding Rasmussen ser frem til de nye muligheder.

– Med den nye afdeling har vi nu muligheden for endnu bedre at kunne tilbyde vores rådgivning i et tæt samarbejde med kunder og bygherrer. Vi har været heldige at kunne ansætte meget erfarne og særdeles kompetente medarbejdere fra rådgiverbranchen, og jeg er sikker på, at afdelingen meget hurtigt vil være et stort aktiv for Norconsult koncernen, siger han.

Erfarent team

Norconsult fortæller, at afdelingen i Viborg ledes af Jørgen Friedrich, men udgøres iøvrigt af flere kendte personer inden for rådgivningsbranchen. Henry Sørensen Schmidt bidrager med sin store viden og erfaring indenfor el- svagstrøm samt sikring og sikkerhed, Per Møller Mathiesen, som er DGNB konsulent og certificeret passivhus designer og arbejder med energi, miljø og tekniske installationer, og Hans Grønning har omfattende erfaring med projektering af tekniske installationer herunder medicinske luftarter.

Martha Quist Ramsgaard kommer med en solid erfaring indenfor konstruktioner og projektledelse, Jørgen Bach er anerkendt statiker og master i brand, og Per Kromann arbejder med statik og bærende konstruktioner. Afdelingen har desuden en kreds af tekniske designere med stor erfaring inden for BIM og digital projektering.

Relateret indhold